Single Digital Gateway Forordningen og dennes krav

SDG-forordningen opstiller tre forpligtelser, som forpligter medlemsstaterne og deres myndigheder som er omfattet af SDG-forordningen: 

1. Informationsforpligtelsen, sikrer at der stilles relevant information (som omfattet af Forordningens Bilag I) til rådighed for EU-borgere og –virksomheder via EU Kommissionens portal Your Europe, samt linker til selvbetjeningsløsninger i medlemslandene beskrevet under livsbegivenhederne nævnt i Forordningens bilag II. 
2. Forpligtelsen om adgang til selvbetjeningsløsninger (ATS) sikrer EU-borgere og -virksomheder adgang til selvbetjeningsløsninger inden for de udvalgte livsbegivenheder i Forordningens bilag II.
3. Forpligtelsen om Once-Only Technical System (OOTS) stiller krav om, at dokumentation, der anvendes i en række udvalgte selvbetjeningsløsninger beskrevet i Forordningens bilag II, skal kunne udveksles automatisk via et teknisk system, OOTS (Once-Only-Technical System).

Der kan læses mere om SDG-forordningen og dens forpligtelser på SDG-siden på digst.dk, hvor der også linkes til Forordningen.

Tredjelandsborgere (brugere uden for EU) er ikke omfattet af SDG-forordningen. Kravene i SDG-forordningen sætter ude udelukkende krav til myndigheder i EU-medlemslande til gavn for EU-brugere. Der kan dog forekomme undtagelser i de tilfælde, hvor en tredjelandsborger har lovligt ophold i et EU-land og derigennem er i besiddelse af et eID fra en EU/EØS-medlemsstat. Tredjelandsborgeren vil i sådanne tilfælde anses som en EU-bruger.

En selvbetjeningsløsning defineres som det digitale selvbetjeningsforløb, som en bruger gennemgår i forbindelse med gennemførelsen af en procedure nævnt i SDG-forordningens Bilag II.

Det er kun selvbetjeningsløsninger, som er omfattet af procedurerne i SDG-forordningens Bilag I og II, der skal leve op til forpligtelsen om Adgang til Selvbetjeningsløsninger (ATS-forpligtelsen). Dertil kan løsninger, som er omfattet af Bilag II være omfattet af OOTS-forpligtelsen afhængigt af, hvorvidt der anmodes om relevant dokumentation i selvbetjeningsløsningen.

Myndighederne har oplyst Digitaliseringsstyrelsen om, hvilke selvbetjeningsløsninger de har, som de vurderer er omfattet af SDG-forordningens Bilag I og II. Digitaliseringsstyrelsen har herefter løbende været i dialog med myndighederne om deres selvbetjeningsløsninger i forhold til hhv. ATS- og OOTS-forpligtelserne. Hvis man som myndighed fortsat er i tvivl om, hvilke af ens løsninger, som er omfattet, kan man kontakte Digitaliseringsstyrelsen på sdg@digst.dk

SDG-forordningens forpligtelser gælder selvbetjeningsløsningerne, som er omfattet af procedurerne i Forordningens Bilag I og II.

SDG-forordningen indeholder i den forbindelse en undtagelse for løsninger, som alene vurderes at være lokale. Der er ikke nogen bagatelgrænse, som ellers kan undtage løsninger fra Forordningens forpligtelser, herunder hvor der forventes at være meget få grænseoverskridende brugere.

SDG-forordningen indeholder krav om, at EU-brugere sidestilles med nationale borgere. Forordningen tillader også etablering af alternative selvbetjeningsløsninger for grænseoverskridende brugere, så længe brugeren får adgang til at gennemføre procedurerne med tilsvarende (ikke diskriminerende) løsninger. Hvis en dansk borger kan tilgå en dansk selvbetjeningsløsning med MitID, skal en EU-bruger ligeledes kunne tilgå løsningen med et notificeret eID udstedt fra et andet EU-/EØS-medlemsland. SDG-forordningen udelukker imidlertid ikke, at EU-brugere også kan tilgå løsningen uden eID. Det er derfor muligt for myndighederne at tilbyde login uden brug af eID, hvilket kan facilitere adgang for EU-brugere fra lande, som endnu ikke har implementeret og notificeret nationale eID'er. 

Vær opmærksom på, at det er et krav, at en bruger er logget ind med eID (eller MitID) for at kunne bruge OOTS til dokumentationsudveksling, da verifikation med eID er nødvendig i forbindelse med brugen af OOTS.

Det er op til den individuelle myndighed at afgøre, hvordan de ønsker at håndtere EU-brugernes tilgang til deres løsninger, så længe ligestillingskravet er opfyldt.

Den officielle tidsfrist for implementering af SDG-forordningens krav var i december 2023. Myndighederne skal leve op til Forordningen snarest muligt. Det gælder også de selvbetjeningsløsninger, som er omfattet af Forordningens krav om adgang til selvbetjeningsløsninger.

Myndigheder med selvbetjeningsløsninger omfattet af SDG-forordningen skal vælge implementeringsvej for hver enkelt selvbetjeningsløsning, som skal meldes ind til Digitaliseringsstyrelsens SDG-team. Implementeringsvejene indikerer blandt andet, om selvbetjeningsløsningerne anvender Erhvervsstyrelsens Blanketmotor til at opfylde kravene i SDG-forordningen. 

Implementeringsvejene beskrives nærmere i Opgavepakke 1.

Hvis en myndighed har flere selvbetjeningsløsninger med forskellige behov eller grader af kompleksitet, kan myndigheden vælge at kombinere flere implementeringsveje, således at nogle selvbetjeningsløsninger integreres via Erhvervsstyrelsens Blanketmotor og andre løsninger direkte til den danske OOTS-gateway.

Forpligtelsen om adgang til selvbetjeningsløsninger sætter krav til at EU-brugere kan modtage digitale meddelelser på linje med nationale brugere. I Danmark kan danske myndigheder vælge at anvende Digital Post til dette Brugen af Digital Post afhænger af, at en EU-bruger har et CPR-nummer, som er sammenkoblet med deres ikke-danske eID, og om brugeren har aktiveret sin digitale postkasse. Lifeindenmarks guide har en guide til Digital Post for ikke-danske eID’er, som myndigheder anbefales at henvise til: Access Digital Post with non-Danish eID. 

Krav om CPR-nummer og aktivering af Digital Post til kommunikation ved brug af Digital Post gælder, hvor Digital Post bruges til sikker kommunikation med brugeren. Dette gælder uagtet hvilken implementeringsvej, der er valgt. Det bemærkes dog, at selv om EU-borgere bliver teknisk sidestillet med danske brugere vedr. anvendelse af Digital Post, så er udenlandske borgere ikke omfattet af samme lovgivning (i forhold til obligatorisk anvendelse) og eventuelt fritagelse, hvis de ikke er bosat i Danmark. 

SDG-forordningens forpligtelser gælder selvbetjeningsløsninger, som er omfattet af procedurerne i SDG-forordningens Bilag I og II. Der skal således foretages de nødvendige tekniske tilpasninger af alle relevante løsninger uagtet, om de håndteres af samme eller forskellige leverandører. Det står således frit for myndigheder at vælge implementeringsvej for hver af deres selvbetjeningsløsninger, der er omfattet af SDG-forordningen, og derved hvordan de foretager nødvendige tilpasninger eller nyetableringer.

Myndighederne opfordres til at drøfte implementeringsmulighederne direkte med sin leverandør, herunder også overvejelser om alternative implementeringsveje (fx via Blanketmotoren). Myndigheder kan ligeledes kontakte Erhvervsstyrelsen for at undersøge mulighederne med deres Blanketmotor. Dette gælder både for statslige myndigheder og kommunerne.

Kommunerne er også omfattet af SDG-forordningen. KL koordinerer kommunernes implementering, og Digitaliseringsstyrelsen indgår i den forbindelse løbende i dialog med KL om kommunernes forpligtelser og implementeringsarbejdet i den forbindelse. Kommuner anbefales at kontakte KL for spørgsmål til SDG-implementeringsarbejdet: SDG-projekt@KL.dk

SDG-forordningen stiller krav til, at der enten etableres en engelsk version af selvbetjeningsløsningen, eller at løsningen indeholder en udførlig engelsksproget guide til udførelsen af den pågældende procedure. Det er op til den enkelte myndighed, om de vil oversætte deres eksisterende løsninger, udarbejde en engelsksproget vejledning eller etablere en separat løsning på engelsk, herunder fx via Blanketmotoren. Ved flere selvbetjeningsløsninger er det frit for myndighederne at vælge, om de vil etablere separat løsning eller engelsksproget vejledning for de enkelte selvbetjeningsløsninger.

Erhvervsstyrelsen håndterer den tekniske tilpasning af Blanketmotoren, som vil sikre, at blanketter, som er oprettet med Blanketmotoren, er i overensstemmelse med SDG-forordningens krav.

Der kan dog forekomme enkelte tilpasninger af blanketterne, som myndighederne selv vil skulle foretage for at sikre, at den pågældende blanket lever op til Forordningen. 

For spørgsmål til Blanketmotoren kan man kontakte Erhvervsstyrelsen på blanketmotor@erst.dk

Ja, Blanketmotoren er integreret med eID-gateway, og der kan tilvælges brug af eID.

Blanketmotoren er videreudviklet og styrket, så den kan håndtere den forventede øgede trafik. 

Erhvervsstyrelsens Blanketmotorteam kan kontaktes på blanketmotor@erst.dk 

Myndigheder kan modtage udenlandske eID’er via eID-gateway, som er den danske implementering af eIDAS-forordningen. Myndigheder med en eksisterende integration til NemLog-in kan aktivere funktionaliteten med minimal indsats. Når funktionen er aktiveret, kan borgere fra andre EU-/EØS-lande logge ind i myndighedens selvbetjening med deres nationale eID. Aktivering sker via administrationen i NemLog-in.

Yderligere information og teknisk dokumentation er tilgængelig på NemLog-ins hjemmeside.

Ja. Login med eID fungerer som en autentificering af, at brugeren er den, vedkommende påstår at være. Login med eID er i den forbindelse nødvendigt for at kunne benytte OOTS, da det i forbindelse med dokumentationsudveksling via OOTS er nødvendigt at være sikker på brugerens identitet forud for udvekslingen.

Brugen af eID fungerer som en autentificering af brugeren og dennes identitet. Dog er det i visse tilfælde nødvendigt for en EU-bruger at have et CPR-nummer, herunder for at kunne tilgå Digital Post. Hvis EU-brugeren tidligere har erhvervet sig et CPR-nummer, fx i forbindelse med ophold i Danmark, kan dette kobles til eID'et, som den pågældende EU-bruger logger ind med

Håndteringen af eID'er varierer på tværs af EU-landene. Det er i den forbindelse ikke alle lande, der på nuværende tidspunkt endeligt har etableret et nationalt eID, og der findes lande, som har flere forskellige typer eID'er (fx udstedt af banker).
Det er kun EU-notificerede eID'er der modtages af eID-gateway, og man vil som myndighed derfor ikke modtage andre eID'er end disse, når en EU-bruger logger ind med eID.

Hvis en EU-bruger har fået tildelt notificerede eID'er fra flere lande, kan brugeren benytte det eID, som vedkommende ønsker, da dette ingen teknisk betydning har. En EU-bruger kan også knytte flere eID’er til det samme CPR-nummer i Danmark. 

SDG-forordningen stiller krav til, at der kommunikeres sikkert med brugeren. Dette kan fx være via Digital Post, men også via en myndigheds egen løsning til sikker kommunikation eller fysisk post for selvbetjeningsløsninger, som kun er omfattet af Forordningens bilag I. Selvbetjeningsløsninger omfattet af Forordningens Bilag II er der krav til automatisk digital kvittering, medmindre resultatet af proceduren leveres straks, jf. Forodningens art. 6. Det er myndigheden selv, der afgør, hvornår en valgt kommunikationskanal vurderes at være sikker.

SDG-forordningen indeholder alene krav om, at selvbetjeningsløsninger, som er omfattet af procedurerne i SDG-forordningens Bilag I og II, skal kunne tilgås digitalt. Det er således op til den enkelte myndighed og/eller de enkelte medlemslande at vurdere, hvordan de ønsker at håndtere ikke-digitale borgere.