Kommunikation på borger.dk med generativ AI-assistent

Formålet med at udvikle Børge var at finde ud af, om generativ AI kunne være en hjælp for borger.dk-redaktører i de ca. 40 forskellige myndigheder, der har ansvaret for indholdet på de 1.200 indholdssider på borger.dk. Projektet var ideelt, fordi indholdet på borger.dk og skrivevejledningen udgør offentligt tilgængelige tekster uden personfølsomme oplysninger. Det forventes i sidste ende at give brugere af borger.dk en endnu bedre oplevelse i form af bedre og mere ensartede tekster på tværs af portalen.

AI-assistenten blev ved lancering i februar 2025 baseret på sprogmodellen Claude 3.5 Sonnet og et specialudviklet prompt, der sikrer:

• overholdelse af borger.dk's skrivevejledning
• korrekt opbygning af borger.dk-tekster
• konkret og brugbar feedback til redaktører.

Redaktører logger ind med brugernavn og password og kan derefter:

1. Vælge en borger.dk-tekst
2. Få et forslag til omskrivning
3. Downloade forslaget som Word-dokument
4. Arbejde videre med teksten

Det er vigtigt at understrege, at værktøjets output (omskrevet borger.dk-tekst) er en hjælpende hånd for redaktørerne, som de kan bruge i det videre arbejde med at optimere teksterne. Outputtet står altså ikke alene, men vil altid skulle 
gennemgås og kvalitetssikres af en redaktør.

Ved udviklingen af AI-assistenten blev der foretaget omfattende test af flere sprogmodeller. Anthropics’ Claude 3.5 Sonnet performede bedst i forhold til at kunne omsætte systempromptet og en borger.dk-tekst til et output (omskrevet borger.dk-tekst). Den var især god til at overskue den enorme information i systemprompten og være konsistent i kvaliteten af sit output.

Digitaliseringsstyrelsen følger udviklingen inden for generativ AI og har lavet en opsætning, hvor det er nemt at udskifte den bagvedliggende sprogmodel.

Ni brugertest med redaktører har vist, at assistenten fungerer som en god sparringspartner i det daglige arbejde – især for de myndigheder, der er ansvarlige for mange indholdssider. Værktøjet blev beskrevet som en god, hjælpende hånd i en travl arbejdsdag – lidt ligesom at sparre med en erfaren kollega.

Assistenten er udviklet i et samarbejde mellem:

• Kommunikationsfaglige medarbejdere
• Prompt-kyndige medarbejdere
• Tekniske udviklere til frontend-løsning
• UX-designere og slutbrugere til at sikre den bedst mulige brugeroplevelse.

For at bidrage til videndeling om brug af AI i det offentlige, deler Digitaliseringsstyrelsen det bagvedliggende prompt:

Hent prompt og læsevejledning her

• Prompt engineering er en iterativ proces – og det er svært at lande et prompt, der giver det helt ”rigtige” output.    
• Det kan betale sig at gå enormt systematisk til værks, så man har et godt overblik over, hvad der har virket/ikke har virket rent promptmæssigt.
• Udvikling og implementering af AI-systemer kræver, at man sætter flere fagligheder sammen for at nå frem til noget brugbart. I dette tilfælde fx teknisk kunnen, kommunikationsfaglig viden og prompt-kendskab.
• Udvikling af en brugerflade kræver inddragelse af UX’ere, IT-udviklere  og brugere.
• Brugertest er alfa omega. De 9 brugertest har skubbet til forståelsen af, hvordan værktøjet skal/kan bruges rent praktisk (brugerfladen) – og hvad der giver værdi for den enkelte redaktør.