Fællesoffentlige mini bootcamps om ISO 27001

18-06-2021
Sikkerhed

Igen i år sættes der fokus på offentligt ansattes arbejde med informationssikkerhed. Formålet er at højne kendskab og kompetencer i arbejdet med informationssikkerhed gennem vidensdeling og læring.

Bootcamps flytter rundt i mindre format

Som noget nyt rejser årets ISO-bootcamps rundt i landet i mere lokale set-ups. Der vil blive afholdt bootcamps i både Aarhus, Odense og København. Programmet vil være det samme for alle bootcamps.

Styrk din viden om ISO 27001

Dagen vil sætte fokus på den kommende revision af ISO 27002 og ISO 27001, og hvad dette betyder for det konkrete daglige arbejde med informationssikkerhed. Derudover vil dagen byde på praksisnære øvelser, case-oplæg fra en myndighed samt videndeling og netværk.

 

 KL, Digitaliseringsstyrelsen og Danske regioner

 

Om ISO 27001 og bootcamps

  • De fællesoffentlige parter afholder for fjerde gang en bootcamp om informationssikkerhed. Dette sker som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
  • ISO 27001 er en international standard for styring af informationssikkerhed, som offentlige myndigheder har været forpligtet til at følge siden 2016. Formålet er at sikre en effektiv styring af informationssikkerhed i en organisation.
  • Standarden sikrer, at ledelsen på en systematisk måde kommer hele vejen rundt om informationssikkerheden i organisationen, og får taget stilling til de forskellige risici, der har potentiale til at gøre stor skade i organisationen.