Digitaliseringsstyrelsen ønsker at indgå i dialog med vores brugere, samarbejdspartnere, pressen og potentielle medarbejdere. Derfor er vi til stede med en række profiler på sociale medier.
Vi sagsbehandler ikke på de sociale medier. Vores profiler et et supplement til vores hjemmeside og pressemeddelelser udsendt via Ritzau. Opslagene er til dialog, information og oplysning. Følg os på:
Vi skriver om styrelsens services, faglige resultater og medarbejdernes arbejde med digitale løsninger. Vi skriver til dem, der er interesseret i digitaliseringsfaglige nyheder. Måske arbejder de på det digitale område, i en NGO eller interesseorganisation. De kan også være IT-frivillige.
Vi henvender os her til borgerne som privatpersoner. Vi oplyser om deres rettigheder i følge lovgivning og EU-regulering og vores it-løsninger. Det handler bl.a. om, hvilken betydning de har for brugerne i forhold til fx mulighed for selvbetjening i det offentlige.
Følg os på Facebook
Følg os på Instagram
Vi poster seneste nyt om, hvordan vi bidrager til digitalisering af det offentlige Danmark. Der kan også være beredskabsmeddelelser i forhold til midlertidige hændelser på platforme som fx MitID, Nemkonto, Borger.dk osv.
Følg os på BlueSky under @digitaliseringsstyrelsen.dk
P.t. er styrelsen ikke aktiv på X. Men X kan benyttes til statusmeddelelser i forbindelse med større nedbrud af platforme, beredskabssituationer osv. som supplement til BlueSky.
Fælles for vores tilstedeværelse på alle sociale medier er, at vi ønsker en ordentlig debat og dialog med vores følgere. Derfor har vi opsat en række retningslinjer, som vi beder følgerne om at overholde.
Vil du deltage i debatten på vores sociale medier, beder vi dig huske på vores retningslinjer.
Er du journalist og har et spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060. Du kan også sende en e-mail til presse@digst.dk