Første statslige puljeopslag for tilskudspulje for nye teknologier er nu åben

10-05-2022
Digital transformation

Nu er der åbnet for ansøgning til tilskudspuljen for nye teknologier, som støtter projekter, der kan være med til at fremtidssikre den offentlige service og velfærd. Der kan i denne omgang søges midler til idriftsættelses- og udbredelsesprojekter på administrationsområdet.

Investeringsfonden for nye teknologier har i perioden 2019-2022 støttet i alt 40 signaturprojekter med det formål at få erfaringer om muligheder og udfordringer for udnyttelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Den nyoprettede tilskudspulje for nye teknologier skal bygge videre på de mange gode erfaringer fra signaturprojekterne med fokus på at idriftsætte og udbrede større projekter inden for administration, velfærd og klima.

Nu er der åbnet for ansøgere

Med det første puljeopslag kan der søges midler til idriftsættelses og udbredelsesprojekter på administrationsområdet bredt forstået, herunder sagsbehandling, backoffice opgaver, håndtering af borgerhenvendelser, support, tilsyn, journalisering mv.

Den samlede pulje for ansøgningsrunden er 8 mio. kr.

Frist for at indsende sin ansøgning er den 30. juni 2022 klokken 12.00.

Find krav og kriterier for at ansøge til puljen