5G

I teleforliget fra maj 2018 er det besluttet, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi. Som led i teleforliget 2018 er der udarbejdet en 5G-handlingsplan i samarbejde med relevante interessenter. Det er visionen med handlingsplanen, at Danmark er i front med udrulningen og anvendelsen af 5G-nettet, og at vi har de bedste rammer for, at borgere, virksomheder og det offentlige kan anvende 5G.

Datatrafikken har det seneste årti været stigende og forventes at stige yderligere over de næste år, hvilket stiller store krav til mobilnettenes kapacitet. Det er derfor nødvendigt at udvide nettene, hvilket bl.a. kræver, at infrastrukturen udbygges, samt at der løbende bliver stillet flere frekvensbånd til rådighed til at håndtere den stigende trafik.

Hvilke frekvenser skal bruges til 5G?

5G kan anvendes i de samme frekvensbånd som 2G, 3G og 4G. Det gør, at teleselskaberne selv har mulighed for at skifte til 5G i de frekvensbånd, de råder over. Det forventes dog, at 5G vil blive anvendt i nye frekvensbånd, da de nuværende bliver brugt til de eksisterende mobilsystemer. I Europa er 700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene identificeret som pionerbånd for 5G. Det forventes, at der på globalt plan vil blive identificeret yderligere frekvensbånd over 20 GHz. Specifikt gælder det frekvensbåndene omkring 26 GHz, 40 GHz og 66 GHz.

I foråret 2019 gennemførte Energistyrelsen auktion over bl.a. 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndet. Energistyrelsen forventer desuden at afholde frekvensauktion over 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene i 2020.

Tabellerne herunder giver et overblik over, hvilke frekvensbånd der i øjeblikket bliver brugt til mobilteknologi og hvilke frekvensbånd, der forventes at blive taget i brug fremadrettet.

Tabel 1: Nuværende frekvensbånd

Tabel 2: Nye frekvensbånd

Tabel 3: Fremtidige frekvensbånd

Frekvens- og forsøgstilladelser

Styrelsen stiller løbende dele af frekvensbåndet til rådighed i en tidsbegrænset periode til at udføre forsøg med 5G. Læs mere om forsøg med 5G under fanen med samme navn. 

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen skal udbygges med et betydeligt antal maste- og antennepositioner. Mange steder vil udbygningen dog ske ved, at teleoperatørerne opgraderer de antenner, der allerede sidder i master og på hustage i dag. Der vil dog også skulle opsættes nye antennesystemer en række nye steder. Med tiden vil 5G også blive etableret med small cells. Small cells er antennesystemer med lav sendeeffekt og lille rækkevidde, der typisk vil blive placeret i gadeplan.

Når de mange nye maste- og antennepositioner skal etableres, er det væsentligt, at mobiloperatørerne kan få hurtig adgang til at opsætte udstyret, da det er operatørerne, der skal udbygge og drive nettene. Gode og forudsigelige rammer for mobiloperatørerne er derfor vigtige for, at etableringen af den nye infrastruktur foregår på en smidig måde – for eksempel ved at der i høj grad anvendes samme praksis for udstedelse af tilladelser på tværs af landet. Med det nye direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation er reglerne for opsætning af small cells blevet ensartet og lempeligere. I EU arbejdes på at definere, hvilke typer small cells, der skal være omfattet af de lempeligere regler. Det skal ske senest en 30. juni 2020. Energistyrelsen er i gang med at implementere direktivets bestemmelser.

Landsdækkende vidensdeling om kommunal sagsbehandling

Styrelsen er i gang med at undersøge mulighederne for en mere ensartet sagsbehandling af antenne- og masteansøgninger på tværs af landets kommuner. Arbejdet skal bl.a. også understøtte en smidig udrulning af 5G-infrastruktur. I den forbindelse vil styrelsen udarbejde vejledningsmateriale, som kommer til at ligge på styrelsens hjemmeside i løbet af 2020.

I arbejdet inddrager styrelsen bl.a. kommunerne, telebranchen samt relevante ressortmyndigheder. Arbejdet tager udgangspunkt i det store arbejde, der allerede er gjort i mange af landets kommuner og regioner på dette område, herunder i form af eksisterende fælleskommunale retningslinjer for etablering af master og antenner. Målet er, at kommunerne og øvrige interessenter kan samle deres bedste erfaringer ét sted i form af en “værktøjskasse”, som blandt andet består af best practice-eksempler, telefaglig og juridisk viden og gode råd til sagsbehandling af maste- og antenneansøgninger.

Ny vejledning til leje af arealer til teleinfrastruktur

For at udrulningen af 5G bliver mere omkostningseffektiv udarbejder styrelsen en ny vejledning om fastsættelsen af de lejepriser, som kommuner, regioner og statslige myndigheder opkræver fra teleoperatørerne, når de udlejer arealer til teleinfrastruktur.

Det undersøges, om vejledningen skal indeholde en specifik prissætningsmodel udelukkende for small cells, som typisk ikke skal placeres i en høj mast, men snarere i gadeinventar, som fx lygtepæle, på husgavle eller i andre installationer i gadeplan.

For at fremme udrulning og anvendelse af ny infrastruktur, som fx 5G, er det vigtigt med klare regulatoriske rammer. Samtidigt bør reguleringen og rammerne være forudsigelige, så usikkerheden omkring investeringer i både forsøg og infrastruktur mindskes mest muligt, da de er det økonomiske fundament for udrulning og anvendelse af 5G.

Netneutralitet

Netneutralitet reguleres gennem en forordning vedtaget i EU, som skal være med til at sikre, at forbrugerne har adgang til et frit og åbent internet. Forordningen sætter rammerne for, hvordan internetudbyderne kan administrere deres net og fordele ressourcer i nettet samt prioritere trafikken i det.

Det betyder, at et neutralt internet ikke diskriminerer trafikken på baggrund af oprindelse eller indhold. Det indebærer derfor, at internetudbyderen skal behandle al trafik lige, og at forbrugerne har ret til frit at få adgang til indhold på nettet og til at bruge de tjenester og det udstyr, de ønsker.

Network slicing

Network slicing giver mulighed for, at et mobilnet kan opdeles i flere virtuelle net, der fungerer uafhængigt af hinanden.

Network slicing gør det muligt at tilegne dele af mobilnettet til bestemte formål. Det kunne fx være, at et ”slice” bliver tilegnet til selvkørende biler, hvor behovet for høj pålidelighed er meget stort, mens et andet ”slice” bliver tilegnet fjernaflæsning af el-målere mv. Det giver samtidigt mobiloperatørerne flere nye muligheder i forhold til styring, prioritering og tildeling af kapacitet i mobilnettene. Det gælder særligt den funktion, der giver mulighed for at gøre 5G-nettene ekstremt pålidelige i forhold til de nuværende mobilnet.

Flere interessenter har udtrykt ønske om, at det i reguleringen sikres, at de nye tekniske muligheder med network slicing i 5G-nettene kan anvendes og udnyttes fuldt ud – uden at der derved er konflikt med reglerne om netneutralitet. Styrelsen har indgået et samarbejde med DR og TDC, som blandt andet kan give indsigt i, hvilke konkrete udfordringer netneutralitetsprincipperne medfører i et 5G-net, der understøtter network slicing. Der er indtil videre ikke noget, der tyder på konflikt med netneutralitetsprincipperne. Styrelsen opfordrer til, at teleselskaberne eller andre relevante aktører henvender sig med andre konkrete scenarier, hvor netneutralitetsprincipperne vil give udfordringer i forhold til 5G.

Styrelsen deltager i samarbejde med andre myndigheder, telebranchen, uddannelses- og forskningsinstitutioner i aktiviteter, der skal fremme anvendelsen af nye 5G-løsninger. Der foretages forsøg i flere forskellige brancher og sektorer om anvendelsesmuligheder for 5G. Forsøgene kan identificere og løse udfordringer eller barrierer og belyse nye anvendelsesmuligheder med 5G, disse erfaringer skal være med til at gøre Danmark et af de bedste og mest digitaliserede lande i verden.

5G i landbrugssektoren

Det forventes, at landbruget kan få stor gavn af 5G-teknologien, idet der allerede bliver anvendt informations- og kommunikationsteknologi i den daglige drift. Sammen med SEGES og Aalborg Universitet arbejder styrelsen om at finde konkrete områder, hvor landbruget kan få gavn af 5G.

5G i sundhedssektoren

Med 5G-teknologien kan der opnås meget høj pålidelighed og lavere latenstid. Det vil bl.a. sundhedssektoren kunne få stor gavn af, hvor høj præcision kan være afgørende for løsningen af opgaver. Sammen med bl.a. Welfare Tech, Mobile Industrial Robots, Odense Universitetshospital m.fl. indgår styrelsen i et samarbejde om, hvordan 5G ville kunne bruges sammen med robotteknologi på sygehuse.

5G til Smart Cities

5G-teknologien forventes også at kunne forbedre og understøtte nye services til borgere. 5G kan desuden bruges til smartere løsninger på at drive byen og bruge de ressourcer, der er til rådighed. Styrelsen vil i samarbejde med Copenhagen Solutions Lab og TDC samt andre relevante aktører i branchen samarbejde om et forsøg om brug af data over bevægelsesmønstre, som fx kan bruges til signaloptimering, arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter.

5G i et international perspektiv

Styrelsen følger udviklingen og de forsøg om 5G, der bliver udført i udlandet, og særligt i nabolandene Norge, Sverige og Tyskland både for at lære af de erfaringer, som andre gør sig på området, men også for at kunne bidrage til vidensdeling på området.