Den samlede danske nummerplan

Af nummerplanen kan man se, om et nummer fortrinsvis bliver brugt til mobiltelefoni, fastnettelefoni eller noget helt tredje. I Nummerregistret kan du se, hvilke udbydere der er tildelt hvilke numre fra den nationale nummerplan. Samtidig kan du se, hvilke numre, der er ledige, og hvilke, der holdes som reserve.

Sådan husker man et mobilnummer

Numre, der starter med cifrene 2, 30, 31, 40, 41, 42, 50, 51, 52, 53, 60, 61, 71, 81, 91, 92, og 93 er fortrinsvis afsat til mobilkommunikation.

Udover disse serier har styrelsen afsat følgende nummerserier til fortrinsvis mobilkommunikation i stedet for fastnetkommunikation: 342, 344-349, 356-357, 359, 362, 365-366, 389, 398, 431, 441, 462, 466, 468, 472, 474, 476, 478, 485-486, 488-489, 493-496, 498-499, 542-543, 545, 551-552, 556, 571-574, 577, 579, 584, 586-587, 589, 597-598, 627, 629, 641, 649, 658, 662-665, 667, 692-694, 697, 771-772, 782-783, 785-786, 788-789, 826-827 og 829.

Den samlede danske nummerplan består af:

• Den nationale nummerplan for fastnetkommunikation, mobilkommunikation og M2M-kommunikation.
• En række andre nummerplaner for intern nummerering og datakommunikation med koder m.m. til brug for udveksling af trafik mellem nettene.

Opbygningen af nummerplanen i Danmark

Den danske nummerplan er som udgangspunkt bygget op som en lukket, ikke-geografisk 8-cifret plan. Det vil sige, at der ikke kan være mere end 8 cifre i et abonnentnummer, og at der i numrene ikke er indeholdt information om, hvor i landet de hører til.

Hovedparten af numrene i den danske nummerplan er 8-cifrede, men der er også 12-cifrede numre, der bruges til M2M-kommunikation og kortnumre med 3, 4, 5 eller 6 cifre, fx 112 og 1818.

Numre til specifikke formål

Der er afsat særskilte 12-cifrede serier til M2M-kommunikation, kortnumre med 3, 4, 5 eller 6 cifre, numre med særlige takseringsforhold og serier til reservering med henblik på eventuel senere omlægning.

En fælles og entydig nummerplan

Den nationale nummerplan for fastnetkommunikation og mobilkommunikation er en fælles og entydig plan.

Nummerplanen bygger på internationale standarder og regulering vedrørende nummerering i elektroniske kommunikationsnet, herunder især ITU's anbefaling E.164.

At planen er fælles for nettene betyder, at numrene principielt vil kunne nås fra alle abonnenter i net for fastnet- og mobilkommunikationstjenester, som benytter nummerplanen.

At planen er entydig betyder, at et givent nummer kun har én anvendelse, uanset hvor i de offentlige elektroniske kommunikationsnet, opkaldet foretages fra. Fx giver opkald til 112 altid gratis adgang til de af myndighederne etablerede alarmcentraler. Tilsvarende gælder det for abonnentnumre, at opkald til et givent nummer altid går til den samme bruger.

Trafik mellem nettene

Udveksling af trafik mellem nettene vil dog kun kunne finde sted i det omfang, udbyderne indgår samtrafikaftaler herom - ligesom indholdet af samtrafikaftaler vil kunne indebære, at enkelte tjenester eller numre ikke vil kunne kaldes.

Trafik på tværs af Europa

Numre indenfor det europæiske telefonnummerområde, herunder numre med særlig taksering, vil tillige principielt kunne nås fra alle net for fastnet- og mobilkommunikationstjenester. Der er dog kun pligt til at sikre dirigering, såfremt det er teknisk og økonomisk muligt.

Numre med særlig taksering

Pligten til at dirigere til numre med særlig taksering gælder kun, såfremt det er økonomisk og teknisk muligt, og hvis modtageren af opkaldet ikke har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.