Love og bekendtgørelser for numre

Administrationen af de danske nummerressourcer er baseret på en række love og bekendtgørelser.

Teleloven

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kaldes i daglig tale for teleloven. I telelovens afsnit III (§§ 21-32) findes de regler, som er særligt relevante for nummerområdet.

Teleloven og tilhørende bekendtgørelser indeholder bl.a. regler om:

  • forbrugerbeskyttelse,
  • forsyningspligt og
  • nummer- og samtrafikforhold.

Telelovens formål er:

  • at sikre generelle minimumskrav til teleudbydere,
  • at sikre alle slutbrugere adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser,
  • at varetage administrationen af den samlede danske nummerplan, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier, koder og adresser,
  • at sikre retten til nummerportabilitet (dvs. retten til at medtage et telefonnummer, hvis slutbrugeren skifter teleselskab), og
  • at sikre nye selskaber på markedet mulighed for at indgå aftaler om gensidigt at udveksle trafik mellem hinanden og give adgang til, at de nye selskaber kan benytte den eksisterende infrastruktur.

Derudover indeholder loven regler om de markedsundersøgelser, som Erhvervsstyrelsen foretager samt forholdet til konkurrencelovgivningen.

Bekendtgørelser om nummerforhold

Bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan fastlægger de nærmere regler om anvendelse af numre i Danmark.

Bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser regulerer krav til indsamling og videregivelse m.v. af nummeroplysningsdata, fx navn, adresse, og telefonnummer, mellem et teleselskab og en udbyder af en nummeroplysningstjeneste