Nummerregistret

Disponering af den danske nummerplan

Nummerplanen viser den nummerering, der anvendes i abonnentgrænsefladen ved slutbrugernes adgang til telenettene under landekode 45. Den aktuelle disponering af den nationale nummerplan fremgår af Nummerregistret.

Styrelsen disponerer over den samlede danske nummerplan inden for de rammer, som er fastsat i § 21 i teleloven.

I Nummerregistret kan du se, hvilke udbydere, der er tildelt hvilke numre fra den nationale nummerplan. Samtidig kan du se, hvilke numre, der er ledige, og hvilke, der holdes som reserve. Endvidere er det muligt at finde en række kontaktoplysninger til de udbydere, der er tildelt nummerressourcer.