Vores tilsyn

Denne side giver et indblik i Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med sporingsteknologier.

Denne side giver et indblik i Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med sporingsteknologier.
I boksen nedenfor fremgår de vigtigste data fra tidligere tilsyn samt en introduktion til, hvad 
Digitaliseringsstyrelsen forventer, at fokus for tilsynet vil være i det kommende år.

Fokus for tilsynet i 2026 vil være: 
Tilsynet vil i 2026 have fokus på de mest anvendte danske apps. 
Disse apps bliver udvalgt fra Apple App Stores top 200 apps. Tilsynet har alene kompetence til at føre tilsyn med danske apps, og derfor vil kun de danske apps blandt de 200 blive omfattet af tilsynet. 

Tilsynstal for 2025

Ført tilsyn med:

146 tjenester, herunder:

  • 131 hjemmesider
  • 15 apps

Emnerne som tilsynene var baseret på:

  • Rejse- og transporthjemmesider
  • Gentilsyn med de danske hjemmesider

Tilsynsprocessen:

50% tilsyn afsluttet i høringsprocessen

11,6% af tilsynene resulterede i et påbud til tjenesteudbyderne

100% af tjenesterne overholdt lovgivningen efter afsluttede tilsyn 

Tilsynstal for 2024

Ført tilsyn med:

123 tjenester, herunder:

  • 100 hjemmesider
  • 23 apps

 

Emnerne som tilsynene var baseret på:

  • Apps rettet imod børn og unge
  • Gentilsyn med de danske hjemmesider
  • Apps til børn

Tilsynsprocessen:

90% tilsyn afsluttet i høringsprocessen

10% af tilsynene i 2024 resulterede i et påbud til tjenesteudbyderne

100% af tjenesterne overholdte lovgivningen fuldt ud

Typiske mangler på tjenestene var:

  • Sporingsteknologi sat før brugeren kan give samtykke
  • Uklassificerede sporingscookies
  • Manglende cookiebanner

Udgivet 2 rapporter om sporingsteknologi:

I 2023 har Digitaliseringsstyrelsen fortsat arbejdet ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering, hvor fokus har været rettet mod de områder, hvor brugernes privatliv er mest udsat for krænkelse, eller hvor flest brugere kan blive påvirket af manglende overholdelse af reglerne.

Læs mere i årsberetningen om hvilke tilsyn og andre tiltag Digitaliseringsstyrelsen har gennemført i 2023.

Årsberetningen 2023

Digitaliseringsstyrelsen fortsatte i 2022 sit arbejde med en risiko- og væsentlighedsvurdering, fokuseret på områder med størst risiko for krænkelse af privatlivet eller bred påvirkning af danskerne. Styrelsen gennemførte primært emnebaserede tilsyn, suppleret med klagebaserede tilsyn. Overordnet er der færre 
mangler, og tjenesteudbydere har fokus på reglerne, men der er stadig behov for forbedringer.

En hyppig udfordring er manglende tilbageholdelse af ikke-nødvendige teknologier, hvilket kan føre til sporing af brugere, før de har givet samtykke.


Læs mere om tilsynets arbejde i 2022 i årsberetningen.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende på at forbedre tilsynet med cookies for at sikre effektiv kontrol. I 2021 blev der indført en risikobaseret tilgang med emnebaserede tilsyn, hvor særligt datatunge og besøgte hjemmesider blev undersøgt, herunder sundhedssider og de 100 største danske hjemmesider. Styrelsen har også styrket brugen af et digitalt screeningsværktøj, der effektiviserer tilsynet og giver indsigt i alternative sporingsteknologier som fingerprinting.


Læs mere om tilsynets arbejde i 2021 i årsberetningen.

Udvælgelse og prioritering af tilsyn

Siden 2021 har Digitaliseringsstyrelsen gennemført emnebaserede tilsyn med anvendelsen af sporingsteknologier. Udvælgelsen af disse tilsyn sker på baggrund af en vurdering af risiko og væsentlighed med henblik på at sikre en målrettet og effektiv indsats. Formålet er blandt andet at forebygge fejl og mangler i samtykkeløsninger samt at give vejledning, særligt inden for områder med betydelig indvirkning på brugerne.

Ved udpegning af relevante emner til tilsynet inddrager styrelsen flere centrale hensyn:

Simpel statistik

På baggrund af overstående hensyn er Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med anvendelsen af sporingsteknologier tilrettelagt således, at der ikke prioriteres at føre tilsyn med sporingsteknologier, der udelukkende anvendes til simpel statistik.

Styrelsen lægger i den konkrete vurdering af, om der er tale om simple statistiksporingsteknologier, vægt på følgende kriterier:

  • Der indhentes udelukkende oplysninger om brugerens besøg på hjemmesiden og/eller karakteristika ved brugerens enhed.
  • Det indsamlede kombineres ikke efterfølgende med oplysninger indsamlet i anden kontekst.
  • Det er alene hjemmesideejeren, der råder over data, dog må tredjeparter godt stå for den tekniske udførsel af indsamlingen.
  • Oplysningerne bruges ikke af hjemmesideejeren til andet end trafikmålinger til brug for analyser og optimering af hjemmesiden.

Det er tjenesteejerens ansvar at vurdere, om tredjeparter leverer en tjeneste, der lever op til disse betingelser.

Typiske eksempler på simpel statistik er trafikmålinger, hvor det ikke er muligt at spore den enkelte bruger på tværs af sessioner.