Sidetitel

Gode sidetitler er vigtige for orienteringen på siden. Det er både for at hjælpe brugeren med at vide, hvor de befinder sig og for at flytte mellem de sider, som er åbne i deres browser.

Udover at være det første der bliver læst op af en skærmlæser, når brugeren besøger en side, bliver sidetitler:

  • vist i titelbjælken i nogle browsere
  • vist i browsernes faner, når der er flere websider åbne
  • vist i søgemaskinens resultater
  • anvendt til browserbogmærker / favoritter

 Firefox browser med fuld titel i titelbjælken og delvise titler i fanerne

Når man skal opmærke websidens sidetitel i html, så gøres det med en <title> inden for <head>.

Hvad skal man gøre?

  • Se på sidens titel eller lyt til den med en skærmlæser.
  • Se på hjemmesidens andre sidetitler.

Hvad skal man tjekke?

  • Tjek, at der er en titel, der tilstrækkeligt og kort beskriver indholdet på siden.
  • Tjek, at titlen er forskellig fra andre sider på hjemmesiden og adskiller siden tilstrækkeligt fra andre websider.

Tips

Det er forskelligt, hvad der er en god sidetitel. Bedste praksis er, at vigtige og unikke identificerende oplysninger står først.

Dårlige sidetitler:

  • Velkommen til Acme Web Solutions, Inc.'s hjemmeside
  • Acme Web Solutions, Inc. | Om os
  • Acme Web Solutions, Inc. | Kontakt os
  • Acme Web Solutions, Inc. | Historie

Bedre sidetitler:

  • Acme Web Solutions startside
  • Om Acme Web Solutions
  • Kontakt Acme Web Solutions