Om AltID

Her kan du læse om AltID-appens baggrund, lovgrundlag og fremtidsperspektiver. Hvis du vil vide, hvordan du henter og bruger AltID, så se borger.dk.

Læs mere på borger.dk

Hvad er AltID?

AltID giver dig mulighed for at samle digitale beviser ét sted. Hvad AltID kan bruges til, afhænger af de beviser, du tilføjer til din app. I starten vil du kunne lægge et aldersbevis og et legitimationskort i den. Du kan også bruge AltID med de to beviser, når du fx skal hente pakker, skal i byen eller købe alkohol eller tobak. I fremtiden vil du kunne tilføje flere beviser.

AltID er designet, så den beskytter dit privatliv og dine oplysninger mest muligt. 

Lovgrundlag

AltID er reguleret af lov 301 om den nationale digitale identitetstegnebog.  

Lov 301 om den nationale digitale identitetstegnebog 

Digitaliseringsstyrelsen har udviklet AltID som udløber af, at Danmark og de øvrige EU-lande har besluttet, at alle medlemslande skal give borgerne adgang til en digital identitetstegnebog til sikker identifikation og deling af ID på tværs af landegrænser.

Se European Commission's Digital Wallet 

AltID i fremtiden

AltID blev lanceret i juni 2026. I de kommende år vil myndigheder og virksomheder kunne udstede mange flere beviser, som du kan lægge i appen. Det gælder også beviser, som du i dag ikke har digitalt.

To mobiler
Dame som headset ved computer

Brug for hjælp?

Kontakt supporten for AltID

Ikon af to personer

Kontakt

Har du spørgsmål til Digitaliseringsstyrelsen om AltID, er du velkommen til at kontakte os på: AltID@digst.dk