Anvendelse

Vilkår for brug af digitaliser.dk

Digitaliseringsstyrelsen påtager sig intet ansvar for fejlinformation eller skader, som følge af fejl i software eller lign. og hæfter ikke for erstatningskrav, som følge af brugen af digitaliser.dk eller programmel hentet fra digitaliser.dk.

Det fremgår altid hvilken juridisk person, der er ansvarlig for det enkelte indhold. Det er op til denne juridiske person at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte. Ansvaret for eventuelle immaterielle- eller licensmæssige overtrædelser tilfalder ligeledes den juridiske person, der er angivet som ansvarlig for det pågældende indhold.

digitaliser.dk er forbundet til andre websites via links, som ikke er undergivet Digitaliseringsstyrelsens kontrol. Digitaliseringsstyrelsen påtager sig derfor ikke ansvaret for indholdet på disse websites.

Ophavsret og anvendelse andre steder

Ifølge Lov om ophavsret tilhører indhold (litterære eller edb-programmel, jf. Lov om ophavsret) ophavsmanden. Ved at udgive indhold på digitaliser.dk giver ophavsmanden alle tilladelse til gratis at bruge dette (brugsret).

Indhold på digitaliser.dk kan frit anvendes og eksporteres til brug i anden sammenhæng. De grafiske elementer på Digitaliser.dk må ikke anvendes i kommerciel sammenhæng, undtagen i forbindelse med redaktionel omtale af digitaliser.dk.

Brug af indhold fra digitaliser.dk skal være i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Lov om Ophavsret og databeskyttelsesforordningen.

Læs mere på digitaliser.dk