Efter en længere stund med stilhed omkring Netværk for arkitekturmetode og modellering grundet covid-19 inviteres I hermed til en virtuel udgave.
Formatet er nyt og justeret for at tilpasse det virtuelle rammer. Vi lægger ud med et tema om ’Mit Overblik’. Her er planlagt to møder om emnet, hvor det første afholdes onsdag den 25. november kl. 14-16.
Mit Overblik er en funktion på borger.dk, der skal give borgerne et bedre overblik over egne forhold og igangværende sager på tværs af hele den offentlige sektor.
På første møde vil Anna Louise Madsen fra Digitaliseringsstyrelsen sammen med Kurt Hansen fra Strand og Donslund holde et oplæg, der:
På andet møde forventer vi at kunne præsentere to cases, der fokuserer på, hvordan de myndigheder, der skal aflevere data til Mit Overblik, arbejder med standardisering og aflevering af data op mod de snitflader og datamodeller, der er fastlagt i programmet. Dette møde forventes afholdt primo-medio december. Dato annonceres snarest.
Da der er en sammenhæng mellem de to møder, er det en fordel at deltage i begge møder, men det vil også være muligt at deltage i møderne separat.
Præsentationerne vil efterfølgende fremgå af arkitektur.digst.dk.
Se alle tidligere oplæg på arkitektur.digst.dk
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.
Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet og det forventes at maksimum 70 netværksdeltagere er mest egnet for dette netværk.
Tilmelding sker ved personlig tilmelding. Ved overtegning forbeholder Digitaliseringsstyrelsen sig ret til at begrænse deltagelsen i netværket til en medarbejder pr. organisation for at nå ud til så mange myndigheder og leverandører som muligt.
For mere information og tilmelding, skriv til arkitektur@digst.dk.