Cybersikkerhedsrådet inviterer til webinar: Kort og konkret om cybersikkerhed
21-09-2020
Sikkerhed
Alle er velkomne, når Cybersikkerhedsrådet inviterer til webinar fredag den 2. oktober.
Fredag den 2. oktober kl. 12-15 skyder Cybersikkerhedsrådet den nationale cybersikkerhedsmåned i gang med webinaret Kort og konkret om cybersikkerhed.
Webinaret kommer til at foregå i to spor - et for privatpersoner og et for organisationer og virksomheder. Fokus vil være på ”hands on”-viden og konkrete værktøjer til at styrke cyber- og informationssikkerheden formidlet kort og skarpt af en række eksperter.
Lær blandt andet, hvordan du laver et godt password, bliv bevidst om dine digitale fodspor på sociale medier og få styr på, hvordan du undgår de digitale fælder. I organisationssporet kan du høre om cybersikkerhed i bestyrelser og topledelser, effektive awareness-indsatser, sikre hjemmearbejdspladser og meget mere.
Oplev også keynote med ekspert i cybersikkerhed, Peter Kruse, om Cyberangrebets anatomi og hør Cybersikkerhedens historie fortalt af direktør i Statens It, Michael Ørnø.
Webinaret er for både organisationer, der gerne vil blive bedre til at arbejde med cybersikkerhed, og privatpersoner, der savner konkrete tips og gode råd om, hvordan man sikrer sine enheder og beskytter sig selv og sin familie på nettet.
Webinaret er gratis og åbent for alle. Du tilmelder dig via Enalyzer her