Nu træder lov om webtilgængelighed i kraft for mobilapplikationer
23-06-2021Efter at alle offentlige myndigheder og offentligretlige organers websteder blev omfattet af lov om webtilgængelighed den 23. september 2020, er turen nu kommet til mobilapplikationer (apps).
Fra og med i dag er mobilapplikationer omfattet af lov om webtilgængelighed, og derfor skal alle offentlige myndigheder og offentligretlige organers apps opfylde EU’s tilgængelighedskrav. Fra i dag vil Digitaliseringsstyrelsens tilsyn nu også omfatte monitorering af apps.
Læs mere om krav til apps i vores spørgsmål og svar på digst.dk her
Digitaliseringsstyrelsens løsning WAS-tool er blevet opdateret, så det fra i dag er muligt at oprette tilgængelighedserklæringer for mobilapplikationer.