Vær opmærksom på svindel og læs her, hvordan du modtager brev om MitID.
Har du NemID? Hvis ja, kommer der snart et informationsbrev til dig og de over 5 millioner andre NemID-brugere om MitID.
Brevet sendes med Digital Post, som læses på borger.dk eller e-Boks. I brevet står der, hvordan du får MitID. Der er fem forskellige breve. Hvad du præcis skal gøre afhænger af, om du har netbank eller ej, og om du først skal opdatere dine oplysninger i NemID eller ej. Derfor er brevene målrettet den enkelte modtagers situation.
Brevet sendes ud fordelt på tre dage; onsdag til fredag den 6.-8. oktober. Er du fritaget for Digital Post, modtager du brevet med almindelig brevpost i dagene herefter.
Desværre kan digitale svindlere finde på at efterligne og udnytte overgangen fra NemID til MitID - og forsøge at franarre dig dine personoplysninger. Du kan blive udsat for falske e-mails, sms’er eller opkald, hvor du opfordres til at klikke på forkerte links eller afgive dine NemID-oplysninger, før du kan få MitID. Vær opmærksom på, at:
Overgangen fra NemID til MitID kommer til at strække sig over en længere periode. NemID-brugerne inviteres løbende til at få MitID fra oktober 2021 og et godt stykke ind i 2022.
Når det er din tur til at få MitID, får du det at vide i din net- eller mobilbank. Du skal være logget ind, før du får beskeden.
Har du brug for hjælp til MitID?
Som udgangspunkt skal du spørge din bank.
Du kan også finde hjælp på MitID.dk:
Hvis du er journalist, og har du spørgsmål til MitID, er du velkommen til at kontakte:
MitID er udviklet i et partnerskab mellem Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark – interesseorganisation for bankerne.