Marie Wessel, kontorchef og Thomas Lund-Sørensen, Center for Cybersikkerhed (CFCS)
Cybertruslen i Danmark er kommet for at blive, og er et grundvilkår for vores myndigheder, virksomheder og borgere. Derfor skal cyber- og informationssikkerhed tænkes ind fra starten, og der skal tages ansvar for sikkerheden.
Kom og hør Center for Cybersikkerheds og Digitaliseringsstyrelsens oplæg om cybertruslen, de redskaber I som organisation kan tage i brug for at imødegå truslen, samt om hvordan CFCS og Digitaliseringsstyrelsen understøtter myndigheder med rådgivende og vejledende indsatser.