Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen inviterer danske kandidater til at tilkendegive deres interesse i etablering af Test- og Forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens under Digital Europe Programmet
I løbet af februar og marts 2022 ventes Europa-Kommissionen at offentliggøre en åben indkaldelse til at etablere i alt fire store netværk af test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens inden for følgende områder; avanceret produktion, sundhed, landbrug og fødevare og smart cities (‘Testing and Experimentation Facility’, TEF).
På den baggrund inviterer Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen interesserede danske aktører til at tilkendegive deres interesse i at indgå i en ansøgning om at etablere en TEF som en del af Digital Europe Programmet. Processen vil lede frem til, at der fra dansk side kan gives tilsagn om offentlig opbakning til danske aktørers ansøgning.
Frist for at indsende sin interessetilkendegivelse er mandag d. 7. februar kl. 23.59.
Læs mere om konceptet bag en TEF på Europa-Kommissionens hjemmeside
Find Digital Europes arbejdsprogram
Se ofte stillede spørgsmål og svar om test- og forsøgsfaciliteter på Europa-Kommissionens hjemmeside
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.
Titel: Specialkonsulent
E-mail: kaost@digst.dk
Telefon: 4178 6045