Finansministeren har udpeget to nye medlemmer af Statens It-råd, som skal bistå med den professionelle rådgivning af statslige myndigheder om it-projekter og it-systemporteføljen. Statens It-råd består nu af 12 rådsmedlemmer.
Statens It-råd har siden 2011 risikovurderet statens store it-projekter, og rådet fik i 2018 et udvidet mandat til også at gennemføre reviews og rådgive om it-systemporteføljestyring. It-rådet er sammensat af ledere fra det offentlige og private erhvervsliv med erfaring fra store it- og forandringsprojekter samt styring af it-systemporteføljer.
Der sker en løbende udskiftning i It-rådet, og finansminister, Nicolai Wammen, har udpeget to nye medlemmer. Det drejer sig om:
Samtidig udtræder et medlem af rådet, som igennem en årrække har medvirket til at Statens It-råd har bidraget til stigende professionalisering af statens it-projekter og it-systemporteføljer. Det drejer sig om:
Jeg er glad for at kunne byde velkommen til to nye medlemmer af Statens It-råd. Jeg er sikker på, at Marianne Søgaard og Torben Dalgaard, med deres store erfaring, kan bidrage med solid og kompetent rådgivning og være med til at skabe værdi for de statslige myndigheder. Jeg ser meget frem til samarbejdet med de nye medlemmer.Formanden for Statens It-råd, Betina Hagerup
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.
It-rådet understøtter de ansvarlige direktions-medlemmer bag store statslige it-projekter og it-systemporteføljer med rådgivning, konkrete værktøjer og systematisk risikovurdering af alle statslige it-projekter over 15 mio. kr. samt statslige myndigheders it-systemporteføljestyring.