I dag relancerer Digitaliseringsstyrelsen Danmarks udstillingsvindue for driftstatus på offentlige it-løsninger, og brugerne kan se frem til en ny og mere sammenhængende platform.
Digitaliser.dk har siden dets lancering i 2008 været portalen, hvor interesserede på tværs af det offentlige og private har kunne tilgå viden og materiale om offentlig digitalisering i Danmark. Platformen har de seneste år især været velbesøgt på grund af udstillingen af driftstatus på de store it-løsninger som Digital Post, MitID og NemLog-in, hvor myndigheder og leverandører har kunne holde sig opdateret. Digitaliser.dk havde i 2022 800.000 besøg og 3,8 mio. sidevisninger.
Som Digitaliseringsstyrelsens primære kommunikationskanal for driftsstatus, spiller Digitaliser.dk en vigtig rolle i at sikre en overskuelig og tydelig kommunikation om de store it-løsninger til de private og offentlige organisationer, der er afhængige af it-løsningerne. Med relanceringen af Digitaliser.dk præsenterer Digitaliseringsstyrelsen en opdateret version af platformen, der har brugervenligheden i højsædet med fokus på delingen af de systemnære oplysninger, som driftsoverblik, nyheder og vejledningsmateriale.
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.