God interesse for det kommende udbud af NemKonto

06-02-2023
It-løsninger

Markedet var stærkt repræsenteret, da Digitaliseringsstyrelsen afholdte informationsmøde som første led i markedsdialogen om det forestående udbud af NemKonto-systemet.

Interessen for at indgå i dialog om det kommende udbud af NemKonto var stor, da ca. 40 repræsentanter fra forskellige potentielle leverandører i markedet deltog i et informationsmøde mandag morgen.

Kvalificerede input styrker udbudsmaterialet

Ved informationsmødet præsenterede NemKonto-projektet deres forventninger til det fremtidige NemKonto-system. Informationsmødet er en central aktivitet i markedsdialogen og første trin i at forberede markedet på udbuddet.

Det var glædeligt at se så stort et fremmøde af potentielle leverandører til arrangementet og deres interesse for deltagelse i markedsdialogen. For os er det vigtigt at være i dialog med markedet og få konstruktiv feedback til udbuddet for at kunne lave et godt produkt.

Mette Lindstrøm Lage, Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

Markedsdialogen har til formål at give markedet et indblik i systemet, kontraktens genstand, procesforløbet for udbuddet, samt at modtage markedets inputs til hovedelementer i udbudsmaterialet.

Næste skridt

Digitaliseringsstyrelsen afholder markedsdialog i perioden fra den 6. februar til den 10. marts 2023. Udbudsmaterialet forventes offentliggjort i andet kvartal af 2023.

Læs mere om NemKonto-projektets markedsdialog

Digitaliseringsstyrelsen ser frem til næste fase af udbuddet af NemKonto, hvor mange leverandører forhåbentlig forsat viser interesse.