Konst. vicedirektør Lars Bønløkke Lê i radioen

Hør vores konstituerede vicedirektør Lars Bønløkke Lê fortælle om vores hotline ved identitetstyveri og give råd til, hvordan du kan beskytte dig mod at blive svindlet.

Billede af vicedirektør Lars Bønløkke Lê

Sikkerhed er en vigtig dagsorden for Digitaliseringsstyrelsen. Derfor har konstitueret vicedirektør Lars Bønløkke Lê givet interview til DR for at fortælle om vores hotline ved identitetstyveri og give tre sikre råd til, hvordan du kan beskytte dig mod at blive svindlet.

Tre råd til en sikker digital adfærd:

  1. Banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede dig om dine personlige oplysninger over mail, sms eller opkald.
  2. Indtast ikke personlige oplysninger, fx MitID eller betalingskortoplysninger, gennem et link, du får tilsendt. Gå i stedet selv til afsenderens hovedside fx MitID.dk eller borger.dk og log ind, så risikerer du ikke at indtaste dine oplysninger på en falsk hjemmeside.
  3. Hvis uheldet er ude, og du har været udsat for identitetstyveri, skal du kontakte vores hotline ved identitetstyveri, som vejleder trin-for-trin, hvordan du kan begrænse skaden.

Du kan høre hele interviewet med Lars Bønløkke Lê på P4 Morgen Sjælland via linket nedenfor. Indslaget starter cirka ved 01:32:45.

Få råd alle døgnets timer

Du kan kontakte vores hotline alle døgnets timer på tlf. 33 98 00 98, hvis du mistænker, at du har fået stjålet din identitet.

Læs mere om hotline ved identitetstyveri

Du kan også få flere gode råd og vejledning på sikkerdigital.dk, hvor vi samler vigtig viden om informationssikkerhed til både borgere, virksomheder og myndigheder.

Gå til sikkerdigital.dk