Høring af bekendtgørelse for ny pulje til frivilligindsatser med it-hjælp
01-09-2023Fra oktober kan civilsamfundsorganisationer søge om midler i en ny tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp. Der er nu mulighed for at afgive høringsvar til bekendtgørelsen for puljen. Frist for høringsvar er den 25. september 2023.
Hvem kan søge?
Tilskudspulje til frivilligindsatser med it-hjælp kan søges af civilsamfundsorganisationer, der har eller ønsker at iværksætte frivilligindsatser med it-hjælp til borgere i offentlig digitalisering og/eller digital sikkerhed.
Det er en god idé at gå i gang med at planlægge jeres projekt allerede nu, da ansøgningsrunden er åben i perioden den 10. oktober 2023 til den 15. november 2023 kl. 12.00.
Nærmere informationer om ansøgningsproces og –format offentliggøres på digst.dk den 10. oktober 2023.
Har I bemærkninger til bekendtgørelsen?
Eventuelle bemærkninger til bekendtgørelsen kan sendes til .
Fristen for høringsvar er den 25. september 2023, og Digitaliseringsstyrelsen forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft medio oktober.
Se udkast til bekendtgørelse på Høringsportalen.
Puljen skal understøtte frivillige
Frivillige over hele landet yder en stor og nogle gange overset indsats for digitaliseringen i Danmark. Samtidig stiller nye digitale løsninger og kompleksitet i hjælpeopgaverne høje krav til de frivilliges kompetencer. Derfor er det nødvendigt, at de frivillige løbende har mulighed for at tilegne sig nye kompetencer og aktuel viden.