Høring af ny bekendtgørelse for pulje til frivilligindsatser med it-hjælp

29-04-2024
Digital inklusion

Der er nu mulighed for at afgive høringsvar til bekendtgørelsen for puljen. Frist for høringsvar er den 27. maj 2024.

Medio juni 2024 åbner anden og sidste ansøgningsrunde af tilskudspuljen, der skal understøtte frivilliges arbejde med at hjælpe borgere, der er udfordret af det digitale. Nu sendes en bekendtgørelse i høring forud for ansøgningsrunden. Frist for høringssvar er 27. maj 2024.

Tilskudspuljen til frivilligindsatser med it-hjælp kan søges af civilsamfundsorganisationer, der har eller ønsker at iværksætte frivilligindsatser med it-hjælp til borgere i offentlig, borgerrettet digitalisering eller digital sikkerhed. Projekterne skal øge de frivilliges kompetencer, så de har de bedste forudsætninger for at hjælpe andre.

Information om ansøgningsproces og -format offentliggøres på digst.dk, når der åbnes for ansøgninger medio juni. Der er ansøgningsfrist til september 2024.

På baggrund af erfaringer fra første ansøgningsrunde er bekendtgørelsen ændret for at gøre det endnu tydeligere, hvad der skal til for at komme i betragtning til at få støtte. De vigtigste ændringer er følgende:

  • Ansøgningen skal beskrive, hvordan de frivillige vil gøre brug af deres nye kompetencer til at hjælpe borgere.
  • Det er præciseret, at puljen omhandler offentlig, borgerrettet digitalisering. Erhverv og interne projekter er ikke omfattet.
  • Det er tydeliggjort, at målgruppen i projekterne er de frivillige – ikke borgerne direkte.

Bemærkninger til bekendtgørelsen?

Bemærkninger til bekendtgørelsen kan sendes til

Fristen for høringsvar er den 27. maj 2024. Digitaliseringsstyrelsen forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft medio juni, og samtidig går anden og sidste ansøgningsrunde i gang.

Se udkast til bekendtgørelse på Høringsportalen

Input til bekendtgørelsen

Du kan afgive høringssvar til bekendtgørelsen frem til den 27. maj 2024.

Alle input kommenteres i et høringsnotat, som forventes offentliggjort medio juni.

Hent høringsbrev (pdf)
Hent høringsliste (pdf)