Der er i 2024 givet tilsagn om tilskud til 93 projekter, som omfatter i alt 1.135 deltagende adresser. Det samlede tilskud udgør 53,6 mio kr. Det gennemsnitlige tilskud ligger på 47.000 kr. pr. adresse.
De tre kommuner med flest adresser, der bliver tilgodeset, er Langeland med 126 adresser, Faaborg-Midtfyn med 120 adresser og Svendborg med 49 adresser.
Læs mere om resultaterne.
Yderligere information om Bredbåndspuljen 2024 fremgår på hjemmesiden om Bredbåndspuljen .
Vi har den 4. december 2024 opdateret Bredbåndskortet, der viser de adresser, som var berettiget til at søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2024. Kortet er hovedsageligt blevet opdateret med de adresser, der fik tilsagn om tilskud efter den særlige ordning.
Fra den 1. januar 2025 vil teleområdets adresse være Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K. Information om Bredbåndspuljen vil fra det nye år være at finde her på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside digst.dk.
Hvis du fortsætter med at abonnere på vores nyhedsmail om Bredbåndspuljen, vil du automatisk modtage information, når der er nyt om puljen.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bredbaandspuljen@kds.dk.