Tilskudspulje til innovative cybersikkerhedsprojekter er nu åben

29-02-2024
Sikkerhed

I dag åbner en ny tilskudspulje, som skal understøtte projekter, der styrker cybersikkerheden inden for konkrete brancher. Så hvis din virksomhed, vidensinstitution eller organisation står med et cybersikkerhedsprojekt, som I mangler finansiering til, så skal I kigge med her.

Puljen er finansieret af Digitaliseringsstyrelsen og EU og administreres igennem Det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Tilskudspuljen er på 4,9 mio. kr. og vil være åben for ansøgninger frem til 15. maj 2024.

Du kan læse mere om betingelserne, og hvordan man ansøger her.

NCC vil udmønte i alt 17,3 millioner kroner i tilskudsmidler i 2024 og 2025 til innovative cybersikkerhedsprojekter.