I en omfattende undersøgelse foretaget af OECD er Danmark det andet bedste land til offentlig digitalisering.
Danmark er det andet bedste land til offentlig digitalisering ifølge en undersøgelse fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Rapporten fra OECD fremhæver bl.a., at Danmark har evnen til at skabe og implementere gennemtænkte strategier og udbrede værktøjer, der styrker samarbejde mellem myndigheders digitale platforme på tværs af stat, region og kommune til gavn for borgere og virksomheder.
På baggrund af undersøgelsen vil OECD i løbet af 2024 komme med en gennemarbejdet rapport om de mange undersøgte parametre, ligesom de vil komme med anbefalinger til, hvordan lande kan blive endnu bedr til brugercentreret offentlig digitalisering med udgangspunkt i borgere og virksomheders behov.
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.