Digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre uddeler Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde den 1. februar. Vinderen skal findes blandt tre finalister.
CH BYG A/S, Jydsk Blindrammefabrik A/S og Xtellio er de tre virksomheder, der er finalister til at modtage Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling i 2024.
Prisen er en hyldest til de små og mellemstore virksomheder, som for alvor har taget den digitale omstilling til sig, og de tre virksomheder har på hver deres måde sat gang i den digitale omstilling og opnået vigtige resultater.
Virksomhederne har med deres digitale omstilling fx oplevet vækst i omsætning og optimeret energiforbrug. Samtidig er virksomhederne lykkedes med at inddrage medarbejderne i udviklingen og har skabt bedre arbejdsforhold for medarbejderne. Vinderen udpeges af Rådet for SMV:Digital, der også rådgiver om programmet SMV:Digital, hvor virksomheder kan få tilskud til digitalisere deres forretning.
Prisen uddeles den 1. februar ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde i Børsen i København.
Her kan du se videoerne med finalisternes digitale omstillinger
Finansieret af den Europæiske Union – NextGenerationEU, EU-REACT og EU’s Brexittilpasningsreserve.
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.