Kom til lanceringskonference for Dansk Data Space Forum

11-10-2024
Kort nyt

Den 14. november 2024 afholder Digitaliseringsstyrelsen lanceringskonference for Dansk Data Space Forum

Digitaliseringsstyrelsen lancerer et nyt Dansk Data Space Forum, der skal styrke datadelingen ved at samle kræfter i både det private og offentlige omkring etableringen af Data Spaces i såvel Danmark som på tværs af Europa.

Initiativet indgår i regeringens Digitaliseringsstrategi, hvor der skal oprettes en dansk Gaia-X hub, som skal fungere som et nationalt kontakt- og koordinationspunkt for danske aktører inden for den europæiske dataøkonomi.

Forummet og denne lancering er åben for alle organisationer fra såvel offentlig som privat side og som har interesser i data spaces.

Dato: 14. november 2024 kl. 13:00 til 16:00

Vært for arrangementet: Dansk standard, Gdanskgade 2, 2150 København

Læs mere om konferencen via dette link.