Tilsyn
Teleselskabet OiSTER er blevet politianmeldt af Digitaliseringsstyrelsen, efter 246.748 kunders fortrolige oplysninger lå offentligt tilgængelige i tre dage.
Digitaliseringsstyrelsen har 13-03-2025 politianmeldt teleselskabet OiSTER for brud på reglerne om persondatasikkerhed i telesektoren.
Anmeldelsen sker på baggrund af en indberetning fra OiSTER den 26. juni 2024, hvor teleselskabet indberettede et sikkerhedsbrud efter en opdatering i deres systemer.
Opdateringen resulterede i, at 246.748 kunder med hemmelige oplysninger fik deres personlige oplysninger offentliggjort på hjemmesiden 118.dk.
Både navn, adresse og telefonnummer lå offentligt tilgængeligt på hjemmesiden i tre døgn.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at sagen er af så alvorlig karakter, at selskabet skal politianmeldes og indstilles til en bøde på 750.000 kroner.
Der er lagt vægt på flere faktorer i vurderingen:
Efter Digitaliseringsstyrelsens afsluttede tilsyn har OiSTER nu implementeret tilstrækkelige tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som kan forebygge et lignende brud.
Digitaliseringsstyrelsen har anmeldt OiSTER til politiet for brud på reglerne om persondatasikkerhed og teleloven i perioden 17. til 26. juni 2024. Den videre sagsbehandling ligger nu hos Københavns Politi.
Læs mere om sagen og om tilsyn generelt via dette link: Gå til siden om tilsyn med persondatasikkerhed på teleområdet
Er du journalist og har presserelaterede spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060 eller sende en e-mail til presse@digst.dk.