Spørgsmål 1:
Hvordan skal følgende formulering i skabelon for anfordringsgarantien forstås?
”Garantien udløber den [ ]. [HER INDSÆTTES DATOEN FOR UDLØB AF TILBAGEBETALINGSPERIODEN]. Nærværende garanti kan dog bringes til ophør tre år efter, at pengeinstituttet/forsikringsselskabet har givet tre måneders forudgående varsel ved anbefalet brev adresseret til beneficianten.”
Betyder det, at garantien til enhver tid kan bringes til ophør med de ovenfornævnte frister?
Svar:
Garantien kan til enhver tid bringes til ophør med de anførte varsler, dvs. at garantien kan ophøre tre år og tre måneder efter, at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet har opsagt denne.
Garantien er gældende efter sit indhold i opsigelsesperioden og kan således indebære udbetaling af det garanterede beløb, dvs. op til tre års afdrag, hvis tilladelsesindehaveren misligholder sine forpligtelser.
Hvis garantien opsiges skal tilladelsesindehaveren sørge for ny garantistillelse således, at kravet om garanti for tre års afdrag stedse er opfyldt.
Spørgsmål 2:
I eksempel 9 på side 68 i udkast til informationsmemorandum (IM) står der:
“Det antages nu, at budgiver 3’s alternativbud havde været højere, for eksempel det maksimalt mulige beløb på 270. I dette tilfælde ville der være yderligere en kombination af bud med den højeste samlede værdi i scenarie 3 med en værdi på 675 bestående af budgiver 2's hovedbud og budgiver 1’s hovedbud og budgiver 3’s alternativbud.”
Hvis budgiver 3’s alternativbud hæves til det maksimalt mulige (fra 105 til 270), så bliver summen af de 3 bud 840 (og ikke 675). Kan styrelsen bekræfte at den understregede del skulle have været “budgiver 1’s alternativbud”?
Svar:
Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.
Spørgsmål 3:
”Lukkereglen” er beskrevet i på side 51 i IM:
“I udgangspunktet afsluttes tredje auktionsfase, når det er muligt at acceptere nøjagtigt ét bud fra hver budgiver under hensyntagen til de tilgængelige frekvensblokke og undtagelser, og når det ikke er muligt at opnå en højere samlet værdi af bud ved ikke at acceptere et bud fra én eller flere budgivere.”
Er det korrekt forstået, at der er to betingelser der skal være opfyldt for at tredje auktionsfase kan afsluttes:
-
Det er muligt at acceptere et bud (kompatibelt med udbuddet af frekvensblokke og undtagelser) fra alle budgivere
-
Der eksisterer ingen anden kombination af bud (kompatibel med udbuddet af frekvensblokke og undtagelser) der giver en højere sum af bud
Kan Energistyrelsen give et eksempel på en situation, hvor betingelse (1) er opfyldt, men ikke betingelse (2), altså en situation, hvor tredje auktionsfase ikke afsluttes? Eksemplet må gerne indeholde beregninger af priserne i den efterfølgende runde.
Svar:
Reglen for hvornår tredje auktionsfase afsluttes er ikke korrekt forstået, hvis der med spørgsmålet menes, at der er to betingelser, der skal undersøges uafhængigt af hinanden (dvs. at (a) der er en undtagelseskompatibel kombination af bud, der indeholder netop et bud fra hver budgiver og (b) der eksisterer ikke andre undtagelseskompatible kombinationer af bud, som giver en højere værdi). Under denne antagelse, er beskrivelse på side 51 i informationsmemorandum ikke korrekt forstået.
Som det fremgår af eksempel 7 i IM’et, vil en undtagelseskompatibel kombination af bud, som indeholder netop ét bud fra hver budgiver, ikke blive taget i betragtning, hvis der eksisterer en alternativ kombination af bud med en højere samlet værdi i det pågældende hypotetiske scenarie – selv hvis den alternative kombination af bud ikke er undtagelseskompatibel.
I eksempel 7 vil det fx være muligt at acceptere budgiver 1’s hovedbud sammen med budgiver 2’s og budgiver 3’s alternativbud i det hypotetiske scenarie med to tilgængelige undtagelser. Denne kombination vil imidlertid ikke blive taget i betragtning, idet der eksisterer en mulig kombination af bud i det samme hypotetiske scenarie, der giver en højere værdi (fx kombinationen af budgiver 2’s og budgiver 3’s hovedbud).
Med andre ord vil undersøgelsen af, hvorvidt en kombination er undtagelseskompatibel, kun omfatte de mulige kombinationer af bud, som giver den højeste samlede værdi i et bestemt hypotetisk scenarie. Rækkefølgen, de forskellige betingelser undersøges i, har altså betydning.
Den betingelse, der skal være opfyldt for, at auktionen kan afsluttes, er, at en af de potentielt vindende kombinationer af bud indeholder et bud fra hver budgiver (hvilket kun kan være et nulbud, hvis budgiveren har eller anses for at have afgivet et nulbud). Dette kræver, at følgende trin, som er beskrevet i IM’et, er opfyldt:
-
Identifikation af de mulige kombinationer, som giver den højeste samlede værdi for hvert hypotetisk scenarie,
-
af disse kombinationer, beholdes kun de kombinationer, som er undtagelseskompatible. Herefter udvælges de kombinationer, som giver den højeste samlede værdi på tværs af alle de hypotetiske scenarier (disse er de potentielt vindende kombinationer af bud), og
-
endelig undersøges det, om nogle af de potentielt vindende kombinationer af bud indeholder netop ét bud fra hver budgiver (hvilket kan være et nulbud, hvis budgiveren har eller anses for at have afgivet et nulbud).
Energistyrelsen arbejder på at udarbejde flere eksempler, og eksemplerne vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt.
Spørgsmål 4:
Spørgsmål til eksempel 3, side 58 i IM: Kan styrelsen bekræfte, at hvis der antages en situation, hvor ingen A-frekvensblokke er fordelt, så bør åbningsbudretten for en budgiver være 21 (3x6 + 1 + 1 +1 = 21) og ikke 15, som beskrevet i eksempel 3, side 58?
Svar:
Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.
Spørgsmål 5:
Spørgsmål til eksempel 7, side 66 i IM: Er det korrekt forstået, at hvis vi betragter kombinationer af bud med en undtagelse i hver undtagelseskategori vil også budgiver 1’s alternativbud og budgiver 2’s hovedbud give en samlet værdi på 505 og bør derfor nævnes i eksemplet?
Svar:
Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.
Spørgsmål 6:
I forhold til opfyldelses af dækningskravet er det væsentligt at forstå om dækningskravet kan opfyldes ved, at en operatør installere XDSL/Fiber nettermineringspunkt i nærheden af adressen, som er underlagt dækningskravet. Og at mobiloperatører, der også har fastnet først installere den aktuelle trådløse dækning (ved hjælp af femto eller små celler), når kunden køber et abonnement hos den mobiloperatør, der også har fastnet, som er underlagt dækningskravet. Såfremt dette er muligt vil særligt mobiloperatører, der også har fastnet, have en økonomisk fordel ved opfyldelse af dækningskravene. Dette skyldes, at mobiloperatører, der også har fastnet, kan benytte deres fastnet infrastruktur og vente med dele af investeringen, til der er sikret betaling heraf fra kunden, der bor på adressen. Denne løsning vil være særdeles konkurrenceforvridende i forhold til mobiloperatører, som ikke har samme fastnet infrastruktur.
Svar:
For de specifikke adresser, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at benytte en mobil bredbåndsteknologi som anført ovenfor, kan tilladelsesindehaveren i særlige tilfælde anmode Energistyrelsen om en dispensation til at benytte ikke-mobile bredbåndsteknologier – eksempelvis WLAN (også benævnt som WiFi), FWA eller en fastnetteknologi (fx fiber, kabel-tv, xDSL etc.). Ved en anmodning om dispensation skal tilladelsesindehaveren dokumentere, at det netop ikke er teknisk muligt at benytte en mobil bredbåndsteknologi til at opfylde vilkåret på den pågældende adresse. Det er ikke hensigten, at dækningskravet i vid udstrækning kunne opfyldes ved brug af WLAN-løsninger. Dette vil blive præciseret i den endelige version af IM.
Spørgsmål 7:
Vedrørende afsnit 3.7.3. i IM: Henvises der her til hastigheder, der er omfattet af fastnet bredbånd?
Svar:
Det fremgår af afsnit 3.7.3 i IM, at Energistyrelsen kan lempe vilkåret om dækning i 1800 MHz-tilladelserne, fx hvor der er hel eller delvist sammenfald med dækningsområder i andre tilladelser, eller hvor der i andre tilladelser fastsættes større krav til udbudte bredbåndshastigheder m.v.
Energistyrelsen henviser her til hastighedskrav til mobile bredbåndstjenester fastsat i andre frekvenstilladelser.
Spørgsmål 8:
Hvis det antages at en budgiver afgiver et nulbud som hovedbud i eksempelvis budrunde 5. Vil det så være mulig for budgiveren at afgive nye alternativbud i budrunde 6 (og efterfølgende budrunder)?
Svar:
Ja, når en budgiver har afgivet (eller anses for at have afgivet) et nulbud, vil budgiveren stadig have mulighed for at afgive alternativbud i de efterfølgende budrunder. Budgiverens budret vil imidlertid være reduceret til nul som følge af, at budgiveren har afgivet et nulbud, hvorfor alle nye alternativbud vil være underlagt et relativt budloft.
Spørgsmål 9:
Af informationsmemorandummet, som har været i høring, fremgår klart, at den ønskede dækning for så vidt angår kravet om udbud af en mobil bredbåndstjeneste vil kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd. Dette dog under forudsætning af at, WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester.
Det er derfor meget overraskende at læse Energistyrelsens svar på det stillede spørgsmål 6, hvoraf det fremgår, at Energistyrelsen nu pludselig har den opfattelse at man kun for specifikke adresser, hvor det ”ikke er muligt” at benytte en mobil bredbåndsteknologi, i særlige tilfælde kan anmode Energistyrelsen om en dispensation til at benytte ”ikke-mobile” bredbåndsteknologier – eksempelvis WLAN, selvom f.eks. WLAN er en trådløs teknologi, der kan bruges på en kommerciel terminal og være sømløst integreret med det landsdækkende mobilnet ift. tale og data.
Svar:
Det er fortsat således, at dækningskravet vil kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd (2,4 og 5 GHz). Dette er dog under forudsætning af, at WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, som det fremgår af bilaget til Kommissionens beslutning 2009/766/EF som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU. Det er således afgørende, at der er tale om en integreret løsning som for eksempel LTE-WLAN Aggregation (LWA) som specificeret af 3GPP.
Det indebærer konkret, at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen eller for eksempel have en adgangskode til et WLAN-accesspunkt eller lignende. Det er ikke hensigten, at dækningskravet kan opfyldes ved for eksempel at koble en almindelig WiFi-router til en xDSL forbindelse.
Spørgsmål 10:
Med henvisning til bilag G punkt 5 i Budgivererklæringen, og Bilag C punkt 67 og 100 i Energistyrelsens beslutning, skal vi hermed venligst spørge Erhvervsstyrelsen om Budgiver under auktionen, jf. auktionsreglerne, løbende må informere banken om budgivers budstørrelser og uden, at dette kan medføre pålæggelse af bod og udelukkelse fra auktionen?
Svar:
I medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 17 må en budgiver i fornødent omfang videregive fortrolig information til sine forbundne personer eller til personer, der forud for videregivelsen er insidere i forhold til samme budgiver. Endvidere skal budgiver i forbindelse med en videregivelse af fortrolig information iværksætte alle rimelige tiltag med henblik på at sikre, at den person, som modtager den fortrolige information, overholder punkterne 18-21 i Energistyrelsens beslutning.
Information om budgivers budstørrelser anses som omfattet af definitionen af ”fortrolig information” i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 100. Endvidere anses en budgivers bank for at være omfattet af definitionen af ”insider” i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 101, fordi en insider kan være en person, der i forbindelse med auktionsforløbet har påtaget sig helt eller delvist at finansiere eller på anden måde vis assistere en budgiver.
En budgiver må derfor gerne videregive information om budgivers egne bud til budgivers bank under auktionen uden at ifalde bod og/eller udelukkelse fra auktionen. Budgiver skal dog sikre, at banken overholder punkterne 18-21 i Energistyrelsens beslutning.
Spørgsmål 11:
Med henvisning til Bilag C punkt 24 i Energistyrelsens beslutning, skal vi hermed venligst spørge om det er muligt for budgiver, at udvide listen af insidere efter tilmeldingsfristen er udløbet?
Svar:
En budgiver skal som en del af tilmeldingen indsende en udtømmende liste over budgivers insidere, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 37 d. I medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 40 har budgiver en pligt til at meddele Energistyrelsen enhver ændring vedrørende forhold omfattet af punkt 37, der måtte opstå efter indgivelse af tilmeldingen, og indtil tilladelserne er udstedt.
Budgiver har derfor pligt til at informere Energistyrelsen om bl.a. nye insidere, efter tilmeldingsfristen er udløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at en insider kan være en juridisk person (for eksempel en bank). Det vil således ikke være nødvendigt at ændre listen af insidere, fordi forskellige personer i banken behandler en sag for budgiver, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 101 sammenholdt med punkt 105.
Spørgsmål 12:
Hvad er konsekvensen, hvis en budgiver ikke kan nå at stille en anfordringsgaranti i medfør af pkt. 67 og 68 i Energistyrelsens beslutning?
Svar:
Energistyrelsens beslutning punkt 67 omhandler betingelserne for en delvis betaling af tilladelsesprisen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at hvis budgiver vælger at foretage en delvis betaling, skal budgiver senest 10 dage efter modtagelsen af Energistyrelsens meddelelse om, hvilket beløb budgiver skal betale, stille en anfordringsgaranti.
Hvis budgiver ikke rettidigt stiller en anfordringsgaranti, meddeler Energistyrelsen budgiver en ny frist for indsendelse af en anfordringsgaranti, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 71.
Det bemærkes, at hvis budgiver ikke opfylder den nye frist fastsat i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 71, vil budgiveren ikke få udstedt tilladelsen, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 72.
Det bemærkes, at Energistyrelsen vil indgå i en dialog med budgiver vedrørende fastsættelse af en frist i medfør af punkt 71 for at undgå at punkt 72 bliver aktuel.
Spørgsmål 13:
Ved gennemgang af det samlede auktionsmateriale skal Energistyrelsen venligst anmodes om supplerende bemærkninger til forståelsen af Informationsmemorandummet.
Følgende fremgår af Informationsmemorandummets side 10 og 11:
”For så vidt angår kravet om udbud af en mobil taletjeneste vil dækningskravet kunne opfyldes ved at tilbyde Wi-Fi-calling eller en lignende tjeneste.
For så vidt angår kravet om udbud af en mobil bredbåndstjeneste vil dækningskravet kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd (2,4 og 5 GHz). Dette er dog under forudsætning af, at WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, som det fremgår af bilaget til Kommissionens beslutning 2009/766/EF som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU. Som et eksempel kan WLAN bruges integreret med et LTE-net ved brug af LTE-WLAN Aggregation (LWA) som specificeret af 3GPP. Det betyder for eksempel, at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen eller for eksempel have en adgangskode til et WLAN-accesspunkt eller lignende. Det er ikke hensigten, at dækningskravet kan opfyldes ved for eksempel at koble en almindelig WiFi-router til en xDSL eller koax-forbindelse, jf. dog afsnit 3.7.2 om ændring af tilladelsen.
Dokumentationen for opfyldelse af dækningskravet skal bestå af beregninger/simuleringer af dækningen suppleret med målinger, der bekræfter beregningerne/simuleringerne. I forbindelse med udarbejdelsen af beregninger/simuleringer kan tilladelsesindehaveren anvende den metode, som findes mest hensigtsmæssig under hensyntagen til den anvendte teknologi og implementering af nettet. Dokumentationen må ikke afhænge af, om brugerne har tegnet abonnement hos den pågældende tilladelsesindehaver.”
Teknisk set vil dækningskravet kunne opfyldes med ”sømløst” integreret WLAN-teknologi, såfremt der gennemføres installationer på specifikke adresser (for eksempel til at modtage det mobile bredbåndssignal med god antenne og højere i terræn, for derefter at konvertere det til Wifi, der er sømløst integreret). Sådanne installationer vil dog kræve ejernes samtykke, og muligheden for at gennemføre installationerne vil derfor formentlig være begrænset til tilfælde, hvor den pågældende ejer ønsker at oprette abonnement hos den operatør, der skal stille dækningen til rådighed.
Når det herefter fremgår af det oven for citerede, at ”Dokumentationen må ikke afhænge af, om brugerne har tegnet abonnement hos den pågældende tilladelsesindehaver”, vil det i realiteten kunne afskære operatørerne fra at opfylde dækningskravene via den oven for beskrevne WLAN-løsning, idet grundejere formentlig først vil være indstillede på at få udført installationer på deres grund i forbindelse med oprettelsen af et abonnement.
Energistyrelsen skal derfor venligst anmodes om at besvare spørgsmålet om, hvorvidt dækningskravet vil kunne anses for opfyldt, såfremt specifikke adresser kan opnå den i auktionsmaterialet forudsatte dækning via installation af en sømløst integreret WLAN-løsning på adressen som beskrevet ovenfor, men først på tidspunktet, hvor en operatør opnår tilladelse (enten uden eller i tilknytning til et abonnement) til at installere det nødvendige udstyr på den pågældende adresse. Brugeren vil ikke skulle betale ekstra for udstyret eller selve installationen.
Såfremt Energistyrelsen finder, at dækningskravet med ovenstående løsning ikke vil kunne anses for opfyldt, bedes Energistyrelsen om muligt fremkomme med et eksempel på, hvorledes dækningskravet i praksis vil kunne opfyldes via en sømløst WLAN-løsning, som Energistyrelsen i det oven for citererede fremhæver som en mulighed.
Opfyldelse af dækningskravet via WLAN-teknologi giver desuden mulighed for at give brugere høje hastigheder indendørs, hvilket giver en bedre brugeroplevelse, mens signalet vil være svagere udendørs på adressen. Energistyrelsen bedes følgelig besvare spørgsmålet om, hvorvidt dækningskravet vil blive anset for opfyldt, såfremt brugere på en specifik adresse indendørs oplever en downloadhastighed på 30 Mbit/s og en uploadhastighed på 3 Mbit/s, mens den oplevede hastighed udendørs på adressen er lavere.
Svar:
For så vidt angår beskrivelsen af anvendelsen af WLAN-teknologi i Informationsmemorandum (s. 11) er dette alene et eksempel på, hvorledes dækningskravet kan opfyldes. Dækningskravet vil blive anset for opfyldt ved hjælp af WLAN, når det nødvendige udstyr er installeret (senest den 13. december 2019) på en given adresse omfattet af dækningskravet uafhængigt af, om ejeren har tegnet abonnement hos den pågældende udbyder. Det bemærkes, at WLAN-teknologien skal være integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen.
Såfremt der ikke kan opnås tilladelse til opsætning af WLAN-udstyr på en given adresse omfattet af dækningskravet, vil det være nødvendigt, at denne adresse dækkes via en anden teknologi.
Dækningskravet anses for opfyldt, såfremt det enten indendørs eller udendørs på en adresse omfattet af dækningskravet er muligt at opnå en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s og en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/s. Tilladelsesindehaveren kan således selv afgøre, om kravet opfyldes indendørs eller udendørs. Det bemærkes dog, at det skal være muligt at dokumentere opfyldelse af dækningskravet i overensstemmelse med de angivne retningslinjer, som er beskrevet i Informationsmemorandum (s. 11).
Spørgsmål 14:
I svar på spørgsmål 13 optræder ordet ”sømløst” i første afsnit. Hvad forstås ved dette?
Svar:
Det er det engelske ord ”seamless”, der er oversat til dansk som sømløst. Det betyder kort sagt, at skiftet fra mobilnet til WLAN og tilbage igen skal ske ubemærket for brugeren, dvs. uden at brugeren skal foretage sig noget, og uden at en telefonsamtale bliver afbrudt og skal genetableres. Det er ligesom i seamless roaming.
