Inden du anvender frekvenser

Styrelsen planlægger den samlede anvendelse af frekvenserne, så disse anvendes så optimalt som muligt. Samtidig koordinerer styrelsen frekvensanvendelsen med vores nabolande for at sikre, at frekvensanvendelsen i Danmark ikke forstyrrer vores nabolande og omvendt.

Styrelsen udsteder en frekvensplan

En frekvensplan er en oversigt over samtlige af de frekvenser, som styrelsen administrerer, og angiver, hvad de forskellige frekvenser kan anvendes til. 

Frekvensplanen findes i flere varianter. Du kan således se frekvensplanen i form af en interaktiv frekvensplan, en grafisk frekvensplan eller en frekvensplan med uddybende information. Den officielle frekvensplan findes i en bekendtgørelse. Der findes også en fælleseuropæisk frekvensplan (se nedenfor).

Link til den nyeste udgave af frekvensplanen findes på siden Love og regler på teleområdet.

Den interaktive frekvensplan

Den interaktive frekvensplan beskriver anvendelsen af det samlede frekvensspektrum med aktive links til tilknyttede dokumenter.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem den interaktive frekvensplan og frekvensplanen i bekendtgørelsen, er det bekendtgørelsen, som gælder.

Frekvensplan med uddybende information

Denne version af frekvensplanen indeholder en 5. kolonne med uddybende information om det, de forskellige frekvenser er afsat til. Det kan f.eks. være informationer om krav om tilladelse eller informationer om relevante radiogrænseflader.

Frekvensplan med 5. kolonne

Link til den nyeste udgave af radiogrænseflader findes på siden Love og regler på teleområdet under punktet Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem frekvensplanen med den 5. kolonne og frekvensplanen i bekendtgørelsen, er det bekendtgørelsen, som gælder.

Den fælleseuropæiske frekvensplan

Den fælleseuropæiske frekvensplan består af en database (EFIS), som indeholder alle EU-landenes og andre nærliggende landes frekvensplaner og rettighedshavere til frekvenser. Formålet er at give brugerne et samlet overblik over landenes frekvensbrug og give dem mulighed for at sammenligne data for to eller flere lande.

Den fælleseuropæiske frekvensplan

Det kræver som udgangspunkt en tilladelse fra styrelsen at anvende frekvenser i Danmark. Det er dog muligt at anvende visse frekvenser uden en tilladelse som beskrevet nedenfor. 

Når man anvender frekvenser, er der risiko for, at man forstyrrer andre, der bruger frekvenser, ligesom man selv kan risikere at blive forstyrret af andres anvendelse af frekvenser. For at mindske disse forstyrrelser udsteder styrelsen tilladelser til at anvende frekvenserne.

Det kræver som udgangspunkt en tilladelse fra styrelsen at anvende frekvenser i Danmark. Det er dog muligt at anvende visse frekvenser til bestemte formål uden en tilladelse. Det kan f.eks. være en mobiltelefon, en bilnøgle eller en babyalarm. Der er ikke krav om tilladelse her, fordi der kun er risiko for mindre forstyrrelser, når man anvender frekvenserne til disse formål. 

Når man anvender frekvenser uden tilladelse, skal man overholde nogle generelle krav til frekvensanvendelsen. Det kan f.eks. være krav om en maksimal sendestyrke eller krav om, at brugeren har et kaldesignal. Kravene skal bl.a. sikre, at man så vidt muligt ikke forstyrrer andre, som anvender de samme frekvenser.

Du kan se, hvilke frekvenser der kan anvendes uden tilladelse i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Link til bekendtgørelsen findes på siden Love og regler på teleområdet.

De overordnede regler for anvendelse af frekvenser i Danmark findes i frekvensloven (lov om radiofrekvenser).

Der findes en række bekendtgørelser, som fastsætter regler for anvendelsen af frekvenser i Danmark. Det drejer sig bl.a. om følgende bekendtgørelser:

• Det frekvenspolitiske rammemandat
  Her fastsættes de overordnede politiske retningslinjer for styrelsens administration af frekvenserne, og hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der kan føre til, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan træffe beslutning om bl.a. auktion.
• Fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplanen)
  Her fastsættes det, hvad samtlige frekvenser må anvendes til.
• Tilladelser til at anvende radiofrekvenser
  Her fastsættes regler om tilladelsers varighed, om fornyelse af tilladelser, om meddelelse til styrelsen af planer om overdragelse og udlejning af tilladelser og om tavshedspligt.
• Anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
  Her fastsættes det, hvilke frekvenser der må anvendes uden frekvenstilladelse, og hvilke vilkår og krav der stilles for at anvende disse frekvenser. Herudover fastsættes regler om radioamatørers brug af frekvenser, herunder amatørradioprøver. Endelig fastsættes der regler om kaldesignaler og identifikationsnumre til radioamatører, til brug i maritime radiotjenester og til brug i luftfartsradiotjener samt om tavshedspligt.
• Gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre
  Her fastsættes størrelsen på de gebyrer, som bl.a. styrelsen og Trafik- , Bygge- og Boligstyrelsen opkræver for deltagelse i prøver og for udstedelse af certifikater og kaldesignaler.
• Overdragelse og tilbagelevering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser
  Her fastsættes der regler om overdragelse af dele af auktionstilladelser og af tilladelser til radio- og tv-formål.
• Depositum ved fremlysning af radiofrekvenser
  Her fastsættes regler om det depositum, som skal stilles af dem, der ønsker at deltagelse i en fremlysning af frekvenser.

Links til loven og bekendtgørelserne findes på siden Love og regler på teleområdet.

Ud over frekvensloven fastlægger det frekvenspolitiske rammemandat de overordnede rammer for, hvordan styrelsen skal administrere frekvensområdet. Rammemandatet bliver fastsat af ministeren.

Rammemandatets overordnede indhold

I bekendtgørelsen fastlægges, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn, der kan føre til, at det er ministeren, som skal vælge tildelingsmetode ved frekvensknaphed. Frekvensknaphed opstår, hvis efterspørgslen efter nogle bestemte frekvenser er større end der er ledige frekvenser. Hvis der ved tildelingen af frekvenserne skal varetages bestemte væsentlige samfundsmæssige hensyn som angivet i rammemandatet kan ministeren f.eks. beslutte, at frekvenserne skal tildeles ved en auktion.

Bilaget til bekendtgørelsen indeholder de overordnede politiske retningslinjer for styrelsens administration af frekvensområdet under følgende overskrifter:

1. Målsætninger for styrelsens frekvensadministration
2. Principper for styrelsens frekvensadministration
3. Strategier og aktiviteter for styrelsens frekvensadministration
4. Strategier og aktiviteter for styrelsens deltagelse i frekvenssamarbejdet i EU og i det øvrige internationale frekvenssamarbejde

Link til rammemandatet findes på siden Love og regler på teleområdet.

Frekvensstrategien 2021 er styrelsens bud på, på hvilke områder frekvensanvendelsen bør ændres i de næste fem til ti år. 

Med den hastige teknologiske udvikling opstår løbende nye tjenester, der har brug for radiofrekvenser. Samtidigt udfases gamle tjenester og frigiver frekvensressourcer. Der er derfor behov for, at frekvensstrategien opdateres med jævne mellemrum, så den adresserer de væsentlige initiativer, der bør gennemføres på frekvensområdet i fremtiden. Dermed understøtter frekvensstrategien, at der er frekvenser til rådighed, når behovene opstår. 

Frekvensstrategien kommer dermed også til at udgøre en vigtig del af det telefaglige grundlag for en kommende justering af bekendtgørelse om det frekvenspolitiske rammemandat.

Læs frekvensstrategien

Link til rammemandatet findes på siden Love og regler på teleområdet.