Maritim og aeronautisk radio samt kystradioen og PLB

Frekvenser til maritim radio (maritime frekvenser) anvendes enten ombord på skibe eller i landbaserede radioanlæg f.eks. havnetjenester og lodserier.

Hvis du anvender maritime frekvenser ombord på skibe, skal du ikke have udstedt en frekvenstilladelse af styrelsen. De frekvenser, som du må anvende, skal være afsat til maritimt brug på internationalt plan. Du kan se, hvilke frekvenser der kan anvendes i bilag 1 i bekendtgørelsen om frekvensanvendelse uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Det er et krav, at du har fået udstedt et kaldesignal af Søfartsstyrelsen for lovligt at kunne anvende maritime frekvenser ombord på skibe. Søfartsstyrelsen tildeler endvidere et MMSI-nummer til skibet. Et MMSI-nummer er et 9-cifret kaldenummer, der bruges til at identificere f.eks. skibe og kystradiostationer. MMSI står for Maritime Mobile Service Identification.

Læs mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside

Hvis du anvender frekvenser afsat til maritim anvendelse i et landbaseret radioanlæg, skal du have udstedt en frekvenstilladelse af Klimadatastyrelsen.

Styrelsen tildeler et MMSI-nummer og et kaldesignal samtidig med, at styrelsen udsteder en tilladelse til at anvende maritime frekvenser i et landbaseret radioanlæg.

Det er et krav, når du anvender maritime frekvenser – uanset om det er ombord på skibe eller i landbaserede radioanlæg – at du har et certifikat til at betjene radioanlægget eller bliver overvåget af en person med certifikat. Et sådant certifikat fås hos Søfartsstyrelsen.

Frekvenser til luftfartsradio (luftfartsfrekvenser) anvendes både i luftfartøjer og på landjorden. 

Hvis du anvender luftfartsfrekvenser i luftfartøjer f.eks. i et fly, skal du ikke have udstedt en frekvenstilladelse af styrelsen. Du kan se, hvilke der kan anvendes i bilag 2 og 3 i bekendtgørelsen om frekvensanvendelse uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Hvis du anvender frekvenser afsat til luftfartsanvendelse i et landbaseret radioanlæg, skal du have udstedt en frekvenstilladelse af styrelsen.

Det er et krav, når du anvender luftfartsfrekvenser, at du har et certifikat til at betjene radioanlægget eller bliver overvåget af en person med certifikat. Et sådant certifikat fås hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Kravet om certifikat gælder ikke for såkaldt operational control. Ved operational control forstås den kommunikation, som finder sted mellem et luftfartøj og et luftfartsselskab.

Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside

Du skal have et kaldesignal eller identifikationsnummer, når du anvender luftfartsfrekvenser. Et kaldesignal kan – afhængig af, hvilken type luftfarttøj der er tale om, eller om der er tale om et landbaseret radioanlæg – fås hos Trafikstyrelsen, Dansk Ultralet Flyverunion (DULFU) eller Dansk Hanggliding og Paragliding Union (DHPU).

Når du anvender luftfartsfrekvenser, skal du overholde "Bestemmelser for civil luftfart", som er udgivet af Statens Luftfartsvæsen (Trafikstyrelsen).

Du skal bruge et radioanlæg, der overholder de radiotekniske krav, som er anført i ICAO's Anneks 10 til konvention af 7. december 1944 angående international civil luftfart, når du anvender luftfartsfrekvenser.

Et kaldesignal eller identifikationsnummer er en unik sammensætning af tal og bogstaver, som brugeren af frekvenserne skal angive til at identificere sig selv, når denne anvender frekvenserne.

Forskellige myndigheder og private udsteder kaldesignaler eller identifikationsnumre afhængig af, hvilke frekvenser der er tale om. 

Der skal betales et gebyr for at få udstedt et kaldesignal eller identifikationsnummer.

Disse organisationer udsteder kaldesignaler og identifikationsnummer

• Søfartsstyrelsen
  udsteder kaldesignaler til at anvende maritime frekvenser.
• Trafikstyrelsen
  udsteder kaldesignaler og identifikationsnumre til dansk indregistrerede luftfartøjer.
• Dansk Ultralet Flyverunion (DULFU)
  udsteder identifikationsnumre til ultralette flyvemaskiner. 
• Dansk Hanggliding & Paragliding Union (DHPU)
  udsteder identifikationsnumre til hangglidere herunder motoriserede hangglidere og paraglidere.
• Digitaliseringsstyrelsen udsteder kaldesignaler til at anvende frekvenser til radioamatørformål. Kaldesignalet udstedes sædvanligvis inden for 15 arbejdsdage. Du ansøger via ansøgningsindgangen nedenfor.

Lyngby radio (OXZ) holder lyttevagt på VHF kanal 16 og DSC kanal 70 hele døgnet.

For at minimere trafikken på kanal 16 henstilles det, at skibe i størst muligt omfang kontakter Lyngby Radio via DSC (MMSI 002191000) eller direkte på arbejdskanalerne, som angivet i skemaet nedenfor. På alle sendepositioner findes ud over de angivne arbejdskanaler også kanal 16 og kanal 70, som anvendes til nød- il- og sikkerhedskommunikation samt opkald.

Lyngby Radio (OXZ) udsender forskellige varsler til søfarten. Lyngby Radio udsender varslerne på vegne af Søfartsstyrelsen, DMI, Forsvaret m.fl. Der er tale om navigationsadvarsler, kuling- og stormvarsler samt overisningsvarsler. Nedenfor fremgår på hvilke frekvenser og hvornår varslerne udsendes.

Navigationsadvarsler

Første gang et nyt varsel udsendes (umiddelbart efter førstkommende tavshedsperiode efter modtagelsen) annonceres dette på MF med DSC-kald til et afgrænset område (area call) samt på VHF kanal 16 via relevante antennepositioner.

Varslerne gentages derefter hver 4. time (01.33 utc, 05.33 utc 09.33 utc... osv. osv.) efter forudgående annoncering på 2182 kHz og kanal 16.

Kuling- og stormvarsler

Første gang et nyt varsel udsendes annonceres dette på MF med DSC-kald til et afgrænset område (area call) samt på VHF kanal 16 via relevante antennepositioner. (Første gang umiddelbart efter modtagelse fra DMI).

Varslet gentages efter førstkommende tavshedsperiode - dog tidligst en halv time efter første udsendelse.

Overisningsvarsel

Første gang et nyt varsel udsendes annonceres dette på MF med DSC-kald til et afgrænset område (area call) samt på VHF kanal 16 via relevante antennepositioner.

Varslet gentages efter førstkommende tavshedsperiode - dog tidligst en halv time efter første udsendelse.

Drejer varslet sig om svær overisning, gentages varslet, så¨længe det er aktuelt hver 5 minutter over hver ulige time.

Tavshedsperioden på 2182 kHz går hver halve time fra xx.00-xx.03 og xx.30-xx.33.

Udsendelser

Skemaet angiver hvilke VHF-kanaler, der anvendes ved udsendelse af storm-, kuling og overisningsvarsler for de enkelte varslingsdistrikter.

Anvendelse af en PLB er ikke tilladt på land i Danmark. Her skal man i stedet telefonisk anmode om hjælp gennem 112.

Anvendelse af en PLB uden for Danmark er dog mulig i de lande, som tillader brugen af disse nødsendere. Dette er oftest lande med øde områder, som eksempelvis det nordlige Skandinavien. Ejeren af en PLB må undersøge i det pågældende land, om det er tilladt at anvende en PLB-nødsender.

En PLB skal altid registreres. Ejere af en PLB, med det formål at anvende den i udlandet, skal have denne registreret. Til dette formål er der etableret mulighed for at registrere sig i International Beacon Registration Database (IBRD), som er etableret i regi af Cospas-Sarsat-systemet.

Vær opmærksom på, at en PLB, der ønskes anvendt om bord på et skib, skal registreres med skibets MMSI-nummer, som er udstedt af Søfartsstyrelsen. Ved at kode en PLB med et MMSI-nummer ændrer en PLB status til en EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon), der anvendes af skibe som nødsendere. Herved er senderen registreret som tilhørende skibet, og redningsmyndighederne har dermed mulighed for at identificere, hvem der sender nødsignal.