Radio, tv og trådløse mikrofoner

Programtilladelser udstedes af Radio- og tv-nævnet. Undtagelsen er for DR og TV2, hvor programtilladelsen fremgår direkte af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

På baggrund af programtilladelsen udsteder styrelsen den relevante frekvenstilladelse. En frekvenstilladelse giver tilladelse til at anvende en bestemt frekvens til udsendelsen af radio eller tv. Styrelsen sikrer, at der ikke udstedes tilladelse til at bruge frekvenser, der vil forstyrre anden frekvensanvendelse i Danmark eller i Danmarks nabolande.

Regler om frekvenstilladelser til radio og tv findes i frekvensloven, særligt i lovens kapitel 7, §§ 34-38. Link til frekvensloven findes på siden Love og regler på teleområdet under punktet Frekvensloven.

Desuden gælder der særlige bestemmelser for frekvenser, som i bekendtgørelse om frekvensplanen er afsat til radio- og tv-formål.

FM er en teknologi til at udsende lyd over radiobølger. De fleste radiomodtagere kan modtage FM-radio, som i Danmark udsendes på frekvenser fra 87,5 til 108 MHz (megahertz).

En FM-sender har en begrænset rækkevidde, og en enkelt sender kan ikke høres i hele Danmark. Derfor er der lavet sendenet, hvor mange store FM-sendere udsender det samme radioprogram, så det kan høres i et større område.

I Danmark findes der seks FM-sendenet, hvoraf fire dækker hele landet og de to øvrige dækker en væsentlig del. Tre af de landsdækkende net bruges af DR, som benytter dem til udsendelse af henholdsvis P1/P2 (som skiftes til at sende på ét net), P3 og P4. Derudover udsendes Radio 4 på et landsdækkende net, mens Nova FM og Radio 100 udsendes på net, der dækker en væsentlig del.

En lokalradiosender må ikke sende lige så kraftigt som senderne i et landsdækkende net, og de er som udgangspunkt enkeltstående og ikke koblet sammen i sendenet. Derfor kan en lokalradiostation kun høres i et begrænset område nogle kilometer fra senderen.

Tit vælger ejerne af lokalradiosendere dog at sende samme program fra flere sendere og opretter på den måde deres eget sendenet, som kan dække et større geografisk område.

Midlertidige FM-radiostationer kan, ligesom lokalradioer, kun høres i et begrænset område. De kan f.eks. bruges til festivaler og lejrarrangementer.

For at sende FM-radio skal du have både en programtilladelse og en frekvenstilladelse. Det gælder også midlertidige radiostationer.

AM-radio i Danmark udsendes på langbølgebåndet, hvor DR’s radiosender i Kalundborg transmitterer på 243 kHz. Langbølgeradio har meget stor rækkevidde, og DR’s langbølgeradio kan derfor modtages i hele Danmark og en stor del af Nordeuropa.

Af pdf-filerne herunder fremgår frekvensanvendelsen af DR's AM radiosender samt de seks jordbaserede FM-sendenet. 

• Frekvenstilladelse H100556 til AM-radiosendere
• Bilag til frekvenstilladelse H031689 til radiosendere i det første, anden og tredje jordbaserede FM-sendenet
• Bilag til frekvenstilladelse H101975 til radiosendere i det fjerde jordbaserede FM-sendenet
• Bilag til frekvenstilladelse H100812 til radiosendere i det femte jordbaserede FM-sendenet
• Bilag til frekvenstilladelse H101589 til radiosendere i det sjette FM-sendenet

DAB (Digital Audio Broadcasting) er en digital teknologi til radiotransmission, hvor adskillige programmer kan sendes samlet i ét sendenet. I Danmark er der tre DAB-sendenet, der hver dækker næsten hele landet:

• DAB-sendenet 1 er ikke regionaliseret, dvs. at indholdet er det samme i hele Danmark.
• DAB-sendenet 2 er delt op i tre regioner, hhv. nordlige Jylland, sydlige Jylland og øerne.
• DAB-sendenet 3 er delt op i 13 regioner.

Fra den 1. oktober 2017 udsendes DAB alene i DAB+-format. Se mere på MereRadio.dk.

Du kan også hente disse 13 områder ned som filer i KML-format. KML-filer kan f.eks. uden videre åbnes i programmet Google Earth, hvis du har dette installeret på din computer.

De 13 områder i 13 KML-filer (zip-fil)

De danske antenne-tv-sendenet (MUX) anvender følgende kanalplan, der har været i brug siden den 16. juni 2020.

Hvilke frekvenser dækker disse kanaler over

Tekniske karakteristika for de enkelte tv-sendere (DR, MUX1)

Tekniske karakteristika for de enkelte tv-sendere (Boxer, MUX2-5)

Spørgsmål om sendenettene, herunder om dækning, sendeantenneoplysninger, programmer m.v., kan rettes til de to udbydere af landsdækkende tv DR og Boxer. 

• DR sender på MUX 1
• Boxer TV er udpeget til gatekeeper på MUX 2 til 5

Da digitalt tv blev indført i Danmark i 2009, blev det udsendt med sendestandarden DVB-T (Digital Video Broadcasting – Terrestial). Siden da er der udviklet en forbedret sendestandard, kaldet DVB-T2. DVB-T2 er mere robust end DVB-T, så signalet fra de samme tv-sendere kan f.eks. enten dække et større område, få plads til flere programmer, eller billedkvaliteten af de eksisterende programmer kan forbedres.

Siden den 2. juni 2020 sender både DR og Boxer med DVB-T2.

Indpakket i hvert tv-signal (også kaldet MUX, multiplex) fra DR og Boxer ligger en række tv-programmer. For at få plads til så mange programmer som muligt og i så god kvalitet som muligt, er hvert tv-program komprimeret.

Ved introduktionen i 2009 blev alle programmer komprimeret i MPEG2-formatet, men i 2012 skiftede DIGI-TV (der sender DR’s programmer) fra MPEG2 til MPEG4, som kan levere samme billedkvalitet som MPEG2 ved halvt så stor bitrate - eller alternativt levere bedre kvalitet ved samme bitrate.

I april 2013 blev komprimeringsformatet HEVC (High Efficiency Video Codec) færdigstandardiseret. Dette format lover en tilsvarende forbedring ift. MPEG4: Flere programmer ved samme kvalitet eller bedre kvalitet for det samme antal programmer. HEVC bliver allerede benyttet af en del streaming-tjenester som for eksempel Netflix, men det er endnu uvist, hvornår HEVC vil blive taget i brug til antenne-tv i Danmark.

For at kunne modtage antenne-tv-signaler skal du have en digital tv-modtager enten som en separat boks eller indbygget i fjernsynet. Alle nyere tv har en indbygget modtager, der kan modtage DVB-T2-signaler, og som kan afkode programmer i MPEG4-formater. Spørg i butikken for at være sikker. Mange nye fjernsyn kan også modtage DVB-T2-signaler og afkode HEVC.

For at kunne se Boxers betalingsprogrammer, skal modtageren desuden have et CI+ kortlæsermodul, hvor du kan indsætte et nøglekort fra Boxer.

I dag er der følgende frekvensressourcer til rådighed for trådløse mikrofonanlæg, herunder anlæg til brug for hørehæmmede:

Frekvenserne i listen kan anvendes tilladelsesfrit. Man kan finde flere oplysninger om de tekniske vilkår i radiogrænseflade 00 025 jf. bekendtgørelse om radiogrænseflader.

De angivne frekvensområder er båndgrænser, centerfrekvensen for et 200 kHz bredt mikrofonsignal skal således ligge 100 kHz inden for de angivne båndgrænser.

Derudover findes der mikrofoner, der anvender hhv. ISM-frekvensbåndet 2400-2483,5 MHz eller DECT-frekvenserne 1880-1900 MHz, der ikke er omfattet af radiogrænseflade 00 025, der specifikt omhandler frekvensbånd til trådløse mikrofoner.

Dit behov afgør, hvilket frekvensområde og hvilket udstyr du vil få mest ud af som bruger af trådløse mikrofoner inkl. radioanlæg til brug for hørehæmmede. Her kan du se, hvad der er smartest for dig alt efter, hvilken type bruger du er.

Findes der frekvenser, som jeg kan bruge i al fremtid?

Frekvenser, der er i dag er afsat til specifikke formål som f.eks. til trådløse mikrofoner, kan med tiden skulle bruges til andre formål. Dette kan f.eks. skyldes teknologiske fremskridt eller ændrede behov i samfundet.

Der findes således ikke nogen frekvenser, som du med garanti kan anvende til trådløse mikrofoner i al fremtid.

Hvilke frekvenser er særligt velegnede til mit behov?

På denne side kan du se, hvilke frekvenser der er særligt velegnede til de forskellige anvendelsesområder. Samtidig kan du se, om der på nuværende tidspunkt er planlagt fremtidige ændringer i, hvordan du fremover må anvende frekvenserne.

1. Anvendelse af et par enkelte mikrofoner på et fast sted (for teleslynger se pkt. 4)

Typisk bruger: Kirker, forsamlingshuse, sportshaller, foreninger, mødelokaler og lignende.

Velegnede frekvenser:

821-832 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.
• NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

2. Anvendelse af mange mikrofoner på samme sted

Typisk bruger: Teaterforestillinger, tv-produktioner, festivaler, konferencer, store koncerter og lignende.

Velegnede frekvenser:

470-695 MHz:

• Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
• Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
• Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
• Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
• NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

3. Anvendelse af enkelte mikrofoner forskellige steder i landet

Typisk bruger: Journalister, foredragsholdere, omrejsende bands og lignende.

Velegnede frekvenser:

470-695 MHz:

• Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
• Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
• Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
• Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
• NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

821-832 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.
• NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

4. Teleslyngeanlæg og lignende anlæg til hørehæmmede

Typisk bruger: Forsamlingshuse, kirker, undervisningsinstitutioner og lignende.

Velegnede frekvenser:

138,250-142,070 MHz:

• Kan anvendes i Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

169,4000-169,5875 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
• Ingen planlagte ændringer.

169,8250-173,9625 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
• Ingen planlagte ændringer.

180,5-222,5 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Er afsat specifikt til brug for radioanlæg til brug for hørehæmmede.
• Ingen planlagte ændringer.

470-695 MHz:

• Mere end 80 MHz til rådighed i alle dele af Danmark.
• Hvilke frekvenser, der lovligt kan bruges, afhænger af, hvor du ønsker at anvende udstyret.
• Du kan se hvilke frekvenser, der lovligt kan anvendes, der hvor du er.
• Godt råd: Køb mikrofoner, der kan tune over et bredt område (min. 14 MHz), så risikoen for at hele mikrofonens tuning-område (det frekvensområde, som mikrofonen kan indstilles til at kunne anvende) bliver optaget af tv eller anden anvendelse, er meget lav. Alternativt: Køb mikrofoner, der forholdsvis nemt kan få ændret tuning-område.
• NB: Der kan løbende ske ændringer af, hvilke frekvenser der lovligt kan anvendes. Du skal derfor løbende holde dig opdateret om, hvilke frekvenser du lovligt kan anvende.

821-832 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

863-865 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.

2400-2483,5 MHz:

• Kan anvendes i hele Danmark.
• Ingen planlagte ændringer.
• NB: Anvendes også intensivt til trådløse netværk og lignende, så der er risiko for, at mikrofonudstyret kan blive forstyrret af trådløse netværk (WiFi).

Det er muligt at anvende trådløse mikrofoner tilladelsesfrit i dele af frekvensbåndet 470-695 MHz.

Hvilke dele, man må anvende, afhænger af, hvor i Danmark man bruger de trådløse mikrofoner.

Find frekvenser på kort

Trådløse mikrofoner kan anvende 470-695 MHz (og derudover 695-703 MHz) uden tilladelse, så længe de lever op til de tekniske krav, der er givet i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. og radiogrænseflade nr. 00 025 jf. bekendtgørelse om radiogrænseflader.

Der er ikke længere en egentlig app til mobiltelefoner, men du kan stadig lægge vores mobile kortløsning på din telefon, så den får sit eget ikon og opfører sig som en almindelig app.

iPhone

Du kan oprette en genvej (med eget ikon, så det ligner en app) ved at:

1. Åben Safari og gå til https://frekvens.sdfi.dk/
2. Tryk på ”Del”-knappen
3. Vælg ”Føj til hjemmeskærm”, så laver den et ikon som en alm app.
4. Du kan nu placere ikonet med genvejen, hvor du ønsker

Hvis ”Nuværende position”-knappen ikke virker og du ønsker at bruge den, er du nødt til at give Safari-browseren ret til at se din GPS-position:

1. ”Indstillinger” – ”Anonymitet & sikkerhed” – ”Lokalitetstjenester” – ”Safari-websteder” – ”Spørg næste gang, eller når jeg deler”
2. ”Indstillinger” – ”Safari” – ”Lokalitet” – ”Spørg” eller ”Tillad”
3. På https://frekvens.sdfi.dk/ tryk på aA i nederste venstre hjørne – ”Indstillinger for websteder” – Sæt ”Lokalitet” til Tillad.

Android

1. Åben Chrome og gå til https://frekvens.sdfi.dk/
2. Tryk på menu ikonet (de tre prikker i øverste højre hjørne)
3. Vælg ”Føj til startskærm”
4. Tryk Tilføj.