Brug af telefonen til udlandet

Hvad koster det at ringe eller sende beskeder fra Danmark til udlandet?

Brug af telefonen til udlandet

Prisen for at ringe og sende sms’er fra Danmark til udlandet varierer alt efter, om du ringer til et land inden for eller uden for EU og hvilket teleselskab, du har abonnement hos. Vær opmærksom på, at denne type af brug af (mobil-)telefonen ikke må ikke forveksles med roaming, som omfatter brug af mobiltelefonen i et andet EU-land (se mere under Brug af mobilen inden for EU).

Der er regler om, hvad din udbyder maksimalt må opkræve, når du foretager opkald eller sender sms’er fra Danmark til andre EU-lande samt de tre EØS-lande – Norge, Island og Liechtenstein. Et opkald fra Danmark til et andet EU-land (fx Tyskland eller Norge) må som udgangspunkt maksimalt må koste 0,19 euro/minut (ca. 1,42 kr.). For afsendte sms’er må prisen maksimalt være 0,06 euro/sms (ca. 45 øre). Priserne er eksklusive moms.

Reglerne gælder alene for private pakkeabonnementer, som ikke har inkluderet en mængde opkald og/eller sms’er fra Danmark til andre EU-lande i pakken, og private forbrugsafregnede abonnementer. Erhvervsabonnementer er ikke omfattet af reglerne.

Der er endvidere indført regler, der gør det muligt for udbydere under særlige og ekstraordinære omstændigheder at blive undtaget fra reglerne, hvis udbyderen kan påvise, at anvendelsen af prislofterne i betydeligt grad vil påvirke dets mulighed til at opretholde sine eksisterende hjemlige priser.

Spørgsmål og svar

Referencevalutakurser