Anvendelse af NemSMS

Offentlige myndigheder tilsluttes til NemSMS gennem løsningen for offentlig Digital Post.

Du kan som offentlig myndighed læse mere om tilslutning til NemSMS i Digitaliseringsstyrelsens vejledning om tilslutning til Digital Post.

Se vejledninger for Digital Post

Pris

Betalingen af NemSMS sker centralt i den offentlige sektor på en fælles regning. Dermed slipper den enkelte myndighed for den administrative afregningsopgave.

Sikkerhed

Det er som offentlig myndighed vigtigt at være opmærksom på, at NemSMS servicebeskeder ikke er en sikker kommunikationskanal – i modsætning til fx Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer derfor offentlige myndigheder til at undlade personfølsomme oplysninger i deres servicebeskeder til borgere og virksomheder. Dette for at sikre, at oplysninger ikke kan blive misbrugt.

I tråd med dette opfordrer Digitaliseringsstyrelsen også til, at offentlige myndigheder ikke benytter links i deres servicebeskeder. Dette for at sikre, at kriminelle ikke opretter og formidler næsten identiske links til phishing via SMS.