Ny rapport undersøger, hvordan offentlige myndigheder bedst kan stille grønne krav i deres indkøb af ydelser til databehandling og -opbevaring

Hvilke grønne krav er de mest hensigtsmæssige at stille, når offentlige indkøbere fx skal købe udstyr til et serverrum, lejer sig ind i et datacenter eller køber it-løsninger, der ligger i ’skyen’. Disse spørgsmål undersøges i en netop offentliggjort afrapportering for initiativet ’Grønne datacentre’, der er gennemført af Digitaliseringsstyrelsen, som en del af regeringens strategi for grønne offentlige indkøb

Digitalisering medfører et væsentligt klimaaftryk

Samfundets digitale udvikling medfører et stigende behov for dataopbevaring og -behandling. Energiforbruget i datacentre estimeres således i dag at udgøre 2-3 pct. af verdens samlede energiforbrug, svarende til energiforbruget for hele verdens flyindustri. Samtidig forventes datacentres strømforbrug at udgøre 7-13 pct. af Danmarks samlede strømforbrug i 2030.

Digitalisering er en central forudsætning for at kunne levere en effektiv og moderne offentlig service og for at imødegå en lang række udfordringer, som for eksempel manglen på arbejdskraft og klimaforandringerne. På mange områder er digitalisering et effektivt redskab i kampen for grøn omstilling, men digitaliseringen i sig selv belaster også klimaet. Derfor er det relevant at se på, hvordan offentlige myndigheder kan bidrage til at mindske digitaliseringens negative klima- og miljøpåvirkning. Det kræver blandt andet, at vi indtænker klima- og miljøhensyn, når vi fx indkøber it-løsninger eller it-drift.

Mette Lindstrøm Lage, Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

EU’s grønne indkøbskriterier for datacentre, serverrum og cloudtjenester

I dialog med branchen har Digitaliseringsstyrelsen derfor undersøgt, hvordan offentlige myndigheder bedst kan stille grønne krav i deres indkøb på digitaliseringsområdet. Konkret har styrelsen undersøgt det nuværende indkøbsbillede og herefter kortlagt og prioriteret mulige grønne krav til datacentre og datacenterrelaterede ydelser, der kan bidrage til, at det offentlige opbevarer og behandler data så klima- og miljøvenligt som muligt. 

I rapporten vurderes EU’s Green Public Procurement-kriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudservices, at være det mest hensigtsmæssige grønne kravsæt at afprøve på området. Det skyldes bl.a., at kravsættet bygger på internationale standarder og er udformet på en sådan måde, at offentlige indkøbere kan kopiere kravene direkte ind i deres udbudsmateriale og kontrakter.

Tilgængeliggørelse og statslig afprøvning

GPP-kriterierne skal derfor afprøves i en række kommende statslige indkøb på tværs af flere myndigheder, og i løbet af 2022 forventes kriterierne at blive gjort bredt tilgængelige på blandt andet den fællesoffentlige portal Den Ansvarlige Indkøber. SKI, der gennemfører større fælles udbud på vegne af hele den offentlige sektor, deltager i afprøvningen.

At stille grønne og bæredygtige krav til it-infrastruktur og drift er en stor mundfuld for den enkelte indkøber. Både på grund af indkøbsområdets kompleksitet, men også fordi det kan være vanskeligt at skabe sig et overblik over markedsaktørernes modenhed. Fællesoffentlige indkøb kan bidrage som løftestang for både de offentlige indkøbere og for markedet, som kan indrette sig efter det niveau og de prioriteringer, de vil blive mødt med fra centralt hold. Det behøver ikke nødvendigvis at blive dyrere – når bare vi går sammen og gør det klogt. I forbindelse med de kommende genudbud af vores rammeaftaler for bl.a. it-drift vil SKI gå i dialog med markedet om EU´s GPP-kriterier på området for at understrege retningen og for at undersøge modenheden med henblik på implementering.

Katrine Pape Huldahl, Chef for CSR og bæredygtighed i SKI

Du kan læse rapporten ved at følge linket i boksen 'Hent rapporten'.