Få styr på planlægning og ressourceforbrug for at sikre en effektiv brugervenlighedstest, der leverer robuste indsigter og kvalificerer projektet.
Indholdet her tager udgangspunkt i planlægning af en typisk brugervenlighedstest, hvor en eller to personer udfører en test med fem til otte testdeltagere.
Hvor meget tid du kan sætte af
Det er altid muligt at skalere en brugervenlighedstest. Fx kan det være at tage en kollega med til testsessionen. Den ene af jer kan stille spørgsmål, mens den anden tager noter.
Inkluder flere målgrupper, gerne 5+ deltagere fra hver gruppe. Find inspiration i principper for digital inklusion om at designe løsninger for alle
En typisk brugervenlighedstest varer cirka fire kalenderuger fra aftale med projektteamet til den endelige afrapportering af testen.
Det samlede tidsforbrug for den eller de kolleger, der skal planlægge, udføre og afrapportere brugervenlighedstesten, er omkring 10 til 13 dage for en brugervenlighedstest med fem til otte testdeltagere. Heraf tager selve testen kun en til to dage.
Ved mindre udviklingsprojekter kan testdelen nedskaleres.
Forberedelsen kræver en del tid, men den sikrer, at du får robuste indsigter, som kvalificerer udviklingsprojektet bedst muligt.
Den største tidsmæssige udfordring er at finde de rigtige brugere. For nogle projekter kan det være nemt, mens det for andre kan være meget tidskrævende. Det er en god ide at have igangsat rekruttering minimum tre uger inden, brugervenlighedstesten skal afvikles.
Rundt om brugervenlighedstesten er der en del projektledelse for at koordinere med udviklingsteamet.
Prototype af it-løsning: Den bedste brugervenlighedstest foretages med en prototype, der rummer de funktionaliteter, der skal brugervenlighedstestes. Er der en designer i projektet, der kan lave “front-end prototype", eller en udvikler der kan lave et udsnit af systemet på en test-hjemmeside eller testapp?
Rekruttering og honorar: Kan du selv komme i kontakt med brugerne, eller har du brug for hjælp til rekruttering? Må du give dem en lille gave som tak for deres tid?
Udførende ressourcer: Find værktøjer til praktisk udførelse fra A-Z her.
Lokation: Kan brugerne komme til dig, eller skal du rundt i landet for at snakke med relevante brugere?
Planlæg gerne med minimum fire uger, fra arbejdet med brugervenlighedstesten går i gang til resultaterne foreligger.
Der er overordnet tre typer opgaver, der i figuren er markeret med forskellige farver:
Farven viser dage som personen, der rekrutterer, forbereder og afrapporterer, skal bruge.
Farven viser de dage, der testes på brugere.
Farven viser dage, hvor der bør afsættes ressourcer i udviklingsteamet til at fikse eventuelle udfordringer med prototypen.
Her kan du downloade samtlige skabeloner, vejledninger og værktøjer til at udføre brugervenlighedstest som en zip-fil:
Har du feedback til indholdet eller idéer til brugervenlighedstestværktøjer?
Skriv til os på: