Indsamling af testdata
Få hjælp til at indsamle testdata, der giver alsidig indsigt i, hvordan it-løsningen fungerer for brugerne.
Under en brugervenlighedstest indsamles normalt både subjektiv og objektiv data. Data kan indsamles på flere forskellige måder.
Typisk starter du med at give brugeren en klart defineret opgave, efterfulgt af opfølgende spørgsmål om opgaven. Derefter afslutter du med at spørge, hvordan de oplevede brugervenligheden.
Her kan du læse mere om:
Hvordan du anvender et opgavesuccesskema
Skabelon til note- og opgavesuccesskema
Tip: forstå data fra opgavesuccesskemaet
For at forstå, hvorfor en fejl eller udfordring opstod, skal du sørge for at skrive ned præcis, hvad brugeren gjorde og sagde for den underopgave, hvor der var udfordringer.
Det kan du fx gøre i det noteskema, som ligger i samme skabelon som opgavesuccesskemaet.
Indsamling af data gennem opgaver
Bed brugerne om at prøve at bruge it-løsningen, eller en prototype af den, til at løse nogle bestemte testopgaver. Det giver dig mulighed for at observere, hvordan brugerne faktisk interagerer med løsningen - og på den måde får du det mest realistiske indblik i, om det er nemt eller udfordrende.
Sørg med andre ord for at observere brugervenligheden.
Med lidt forberedelse kan du samtidig score i et opgavesuccesskema, om brugerne kan løse de enkelte opgaver. Denne data er objektiv, da du helt konkret kan observere, om brugeren kunne løse en bestemt opgave eller ej.
Brug data fra noteskemaet til analyse
Under testen kan du notere i skabelonen øverst på siden, hvorvidt brugeren udfører delopgaverne korrekt, har udfordringer eller laver fejl. Derudover kan brugerens udtalelser og dine observationer under testene noteres.
Denne data kan du bruge i en efterfølgende analyse.
Brug data fra opgavesuccesskemaet til afrapportering
Opgavesuccesskemaet giver et godt overblik over, hvordan brugervenlighedstesten er gået. Det bør derfor indgå i afrapporteringen.
Den afgørende afrapportering vil imidlertid altid være de interviewmæssige data – samt din og dit teams analyse – som kaster lys over, hvorfor problemerne opstod, og hvad der bør ændres i designet.
Brug dataene i en afrapportering fra brugervenlighedstesten.
Opgavesuccesskema
Brugerens evne til at løse opgaverne scores i et opgavesuccesskema med farverne rød (fejl), orange (udfordring) og grøn (korrekt):
- Rød: Opgaven blev ikke fuldført
- Orange: Opgaven blev fuldført - men med udfordringer
- Grøn: Opgaven blev fuldført
Opgavesuccesskemaet kan enten udfyldes under brugervenlighedstesten eller bagefter ved gennemsyn af videooptagelser. Udfyldes skemaet under testen, anbefales det, at I er to personer: Én der interviewer, og én der udfylder skemaet, og tager noter.
Tip
For at en brugervenlighedstest kan bidrage til, at it-løsningen faktisk er brugervenlig i den virkelige verden, skal testopgaverne præsenteres realistisk.
Find inspiration til at opstille testen og vejledninger til samtykke- og fortrolighedserklæring.
Indsamling af data gennem interview
Når brugerne har prøvet kræfter med opgaverne, så er det din opgave at finde ud af, hvorfor eventuelle udfordringer opstod.
Metoder til at spørge ind
Det kan eksempelvis gøres ved at bede brugerne om at tænke højt undervejs, ved at interviewe dem, efter de har prøvet at løse opgaverne, ved brug af eye-tracking eller noget helt fjerde.
Du kan læse mere i metodebanken:
Tips til at undersøge, hvorfor brugeren havde udfordringer
Indsamling af data gennem skalaer
For at finde ud af hvordan it-løsningen bliver så brugervenlig som mulig, er det vigtigt at finde ud af, hvordan brugeren selv oplevede at løse opgaverne med it-løsningen (uanset om der var udfordringer eller ej).
Typisk er det en god idé at kombinere skalaer og interview, så du kan rapportere det som et tal beriget med citater.
Hvis du anvender skalaer i forbindelse med brugervenlighedstesten, bør du bede brugeren udfylde dem efter testens afslutning. Skalaerne kan derfor også fungere som en del af testopgaverne.
Eksempler på skalaer
Brug fx en af skalaerne, som vist her.
Skalaer kan være fra 0-10 eller fra 1-5. En skala fra 0-10 giver et detaljeret billede, mens en skala fra 1-5 kan være lettere for brugeren at forholde sig til i testsituationen.
Spørg altid ind til, hvorfor brugeren gav en bestemt score. Spørg også, hvad der skulle til for en højere score.
Det giver værdifuld indsigt i, hvordan brugeren har brugt skalaen, og hvad der påvirker den oplevede brugervenlighed.
Tip
Der findes flere andre skalaer end eksemplerne her. Overvej fx et spørgeskema kaldet ’System Usability Scale (SUS)’ med ti spørgsmål. Det anvendes i mange virksomheder.
Værktøjer under brugervenlighedstesten
Hent downloads til brugervenlighedstest
Her kan du downloade samtlige skabeloner, vejledninger og værktøjer til at udføre brugervenlighedstest som en zip-fil:
Kontakt
Har du feedback til indholdet eller idéer til brugervenlighedstestværktøjer?
Skriv til os på: