Her på siden finder du vejledning og materiale om Digital Fuldmagt.
Med Digital Fuldmagt kan en borger give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på deres vegne i en række offentlige digitale selvbetjeninger. Der kan fx gives fuldmagt til at se sundhedsjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk eller til at melde flytning på borger.dk og meget andet.
På borger.dk kan du finde vejledning og information om Digital Fuldmagt, som du kan bruge, når du vejleder andre. Du kan også finde en liste over hvilke offentlige digitale selvbetjeninger, der kan gives fuldmagt til via Digital Fuldmagt.
Du kan bruge demo.borger.dk i din vejledning til at vise en borger, hvordan centrale funktioner i Digital Fuldmagt fungerer uden at anvende personlige loginoplysninger eller vise privat information. Du kan både prøve at give fuldmagt til en anden og anmode om en fuldmagt fra en pårørende. Du kan ikke gøre noget forkert i demomiljøet.
Besøg demomiljøet demo.borger.dk og prøv funktionerne i Digital Fuldmagt
Indholdet på siderne til it-frivillige er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen og samarbejdspartnere som fx interesseorganisationer.
Indholdet bliver løbende opdateret i takt med udviklingen af de digitale løsninger, nyt vejledningsmateriale mv.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til materialet, kan du kontakte kontor for inklusion og digital service: