Kompensation ved fejl eller svindel med NemKonto

Hvis du har været udsat for fejl eller svindel med udbetalinger til din NemKonto, kan du søge om kompensation. Læs mere om ordningen, og hvordan du søger kompensation nedenfor.

Søg om kompensation

Du kan søge om kompensation, hvis du ikke har modtaget udbetalinger på din NemKonto, som du var berettiget til. F.eks. hvis en svindler har brugt dit MitID til at ændre din NemKonto, så du ikke har modtaget din løn, feriepenge eller folkepension mv. Det er en forudsætning, at du ikke selv har bidraget til fejlen eller svindlen. 

I visse tilfælde vil du fortsat kunne modtage økonomisk kompensation, selv om du har handlet så uagtsomt, at du ellers ikke ville kunne modtage kompensation. Det vil eksempelvis kunne være, hvis du har nedsat psykisk funktionsevne eller har andre kognitive udfordringer. 

Bemærk at ordningen kun er relevant for svindel med NemKonto, som har medført, at du ikke har fået udbetalt penge, du ellers var berettiget til at få. Det vil sige, at du ikke vil kunne modtage kompensation efter kompensationsordningen, hvis du eksempelvis er blevet narret til at overføre penge til en svindlers konto. Inden du søger om kompensation, anbefaler vi, at du læser nedenstående spørgsmål og svar. Her kan du blandt andet læse, hvilke kriterier der er for at få kompensation, og hvilken dokumentation du skal have klar for at søge om kompensation.

Ansøg om kompensation via digital blanket på Virk.dk 

Spørgsmål og svar

Fakta om NemKonto

  • Alle borgere og virksomheder i Danmark skal have en NemKonto for at modtage offentlige udbetalinger
  • En NemKonto er en almindelig bankkonto, som en borgeren eller virksomhed allerede har og har angivet som NemKonto
  • Offentlige udbetalinger kan eksempelvis være SU, kontanthjælp og folkepension
  • Mange private virksomheder benytter ligeledes NemKonto-systemet, når de eksempelvis skal udbetale løn