Vedligeholdelse, videreudvikling og drift af borger.dk sendes i udbud. Ny kontrakt forventes indgået i 3. kvartal 2026.
Danmarks fællesoffentlige borgerportal borger.dk sendes i udbud.
Formålet med udbuddet er at finde én leverandør, der kan varetage både videreudvikling, vedligeholdelse og drift af borger.dk-systemet. Ydelserne opdeles i hhv. en rammeaftale om vedligeholdelse og videreudvikling og en driftskontrakt.
Borger.dk-systemet omfatter blandt andet lifeindenmark.dk, Mit Overblik og visningsklienterne til Digital Post.
Borger.dk er borgernes indgang til mange services i den digitale offentlige sektor og havde 115 millioner besøg i 2025.
Udbuddet gennemføres af Digitaliseringsstyrelsen som ordregiver og eneste kontraktpart på kundesiden. Kontrakten forventes indgået i 3. kvartal 2026.
Fristen for modtagelse af tilbud er den 21. maj 2026. Digitaliseringsstyrelsen forventer at have fundet den nye leverandør i medio 2026.
Er du journalist og har et spørgsmål, kan du ringe på telefon 4178 6060. Du kan også sende en e-mail til presse@digst.dk
Indlæser formular...