Ansøgningerne vurderes ud fra et objektivt pointsystem
Ansøgninger til Bredbåndspuljen 2026 vurderes ud fra kriterierne i pointmodellen.
Hvis styrelsen modtager ansøgninger om tilskud, som samlet er højere end de midler, der er til rådighed i puljen, vil ansøgningerne blive vurderet ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra tre objektive kriterier:
1) Adresse med adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 1/3)
Kriteriet giver point, hvis adressen har en lav dækning.
2) Afstand (vægtning 1/3)
Kriteriet giver point i forhold til vejafstanden til nærmeste tilskudsberettiget adresse.
| Vejafstand til tilskudsberettiget adresse | Point |
| Afstand under 500 m | 0 |
| 500 m - 599 m | 10 |
| 600 m - 699 m | 20 |
| 700 m - 799 m | 30 |
| 800 m - 899 m | 40 |
| 900m - 999 m | 50 |
| 1000 m - 1099 m | 60 |
| 1100 m - 1199 m | 70 |
| 1200 - 1299 m | 80 |
| 1300 m - 1399 m | 90 |
| Afstand på 1400 m eller længere | 100 |
Bemærk at point for vejafstand gives for hele meter, og at der ikke rundes op. Det vil sige, at en vejafstand på for eksempel 499,95 m ikke giver point.
3) Ansøgt tilskud (vægtning 1/3)
Kriteriet giver point for størrelsen af det tilskud til projektet, der søges om. Jo lavere tilskud, jo flere point. Point beregnes ud fra det budget, der er fastlagt for projektet. Herfra trækkes egenbetaling, bredbåndsudbyderens bidrag og et eventuel kommunalt tilskud.
Digitaliseringsstyrelsen kan ikke på forhånd sige noget om, hvilken pointscore der skal til for at få tilskud, da det fx afhænger af antallet af ansøgninger og størrelsen af det ansøgte tilskud i de enkelte projekter.
Hvis I er interesserede i at få et overblik over, hvor mange point I kan forvente, kan I benytte nedenstående pointskema til at beregne point for jeres projekt ved forskellige forudsætninger.
Område: Kontor for tele
E-mail: bredbaandspuljen@digst.dk
Christine Pallesen
+45 40 49 63 17
Henrik Kjær
+45 51 14 53 76
Engin Bozkir
+45 21 45 57 33