Information samt spørgsmål/svar rettet mod bredbåndsudbydere. Samt vejledning til udbetaling af tilskud.
Der er en række betingelser for bredbåndsudbydere, der ønsker at indgå i et partnerskab, hvor der søges tilskud fra Bredbåndspuljen. Herudover stilles der krav til udbetaling af tilskuddet.
For at få tilskud fra Bredbåndspuljen skal et projekt først annonceres på Klimadatastyrelsens hjemmeside (annonceringslisten).
Da det ikke længere er muligt at ansøge Bredbåndspuljen 2024 om tilskud til bedre bredbånd, fremgår annonceringsllisten ikke længere på denne side.
Formålet med annonceringslisten er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig i listen med henblik på eventuelt at afgive tilbud. Projektet skal være annonceret i mindst tre uger, inden projektet må vælge den bredbåndsudbyder, de har fået tilbud fra og ønsker at indgå aftale med. Projekter, der blev annonceret i en tidligere runde, og som ikke fik tilskud, skal annonceres igen i 2024-runden, så alle udbydere får mulighed for at give tilbud på alle projekter.
Bredbåndsudbyderne opfordres til at holde sig løbende orienteret om de projekter, der annonceres med henblik på eventuelt at give tilbud på et eller flere projekter. Der må godt være løbende dialog imellem parterne, men der må først indgås en endelig aftale med et projekt, når annonceringen er udløbet (3 uger fra annonceringen er igangsat). Datoen for, hvornår annonceringen udløber vil fremgå af annonceringslisten. Projektet forbliver på annonceringslisten også efter denne dato.
Det skal bemærkes, at der skal være en høj grad af identifikation mellem det projekt, der har været annonceret og det projekt, der efterfølgende søges tilskud til. Hvis der ikke er det, fx at der ikke er rimelig identifikation mellem antallet af adresser i det annoncerede projekt og antallet i det ansøgte projekt, kan Klimadatastyrelsen blive nødsaget til at afvise en ansøgning. Afgørelsen vil bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.
Adresser, der søger tilskud efter den særlige ordning, skal også annonceres. Frist for annoncering var den 10. juli 2024.
Se den revideret endelige annonceringsliste offentliggjort den 14. august 2024
En adresse skal være annonceret i mindst tre uger fra den 11. juli 2024, hvor den endelige annonceringsliste offentliggøres, inden der kan indgås en endelig aftale med en bredbåndsudbyder. Det betyde, at der tidligst vil kunne indgås aftale den 2. august 2024.
Styrelsen har udarbejdet en liste over, hvilke udbydere det kunne være relevant at kontakte i forbindelse med Bredbåndspuljen. På listen står udbydernes kontaktpersoner med henblik på, at ildsjæle kan kontakte bredbåndsudbyderen for at få et tilbud på et projekt.
Listen over kontaktpersoner ved bredbåndsudbyderne
Bredbåndsudbydere, der ønsker at stå på listen, bedes fremsende oplysninger om kontaktpersoner ved udbyderen i forhold til tilbud på Bredbåndspuljen, herunder e-mail og telefonnummer. Endvidere bedes det oplyst, hvilke regioner man ønsker at give tilbud i. Oplysningerne skal sendes til os på mail.
Netejere skal tilbyde åben engrosadgang til hele den støttede infrastruktur for udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, og skal holdes åben i 10 år, regnet fra datoen for styrelsens godkendelse af den afsluttende statusrapportering.
Du kan læse mere om åben adgang og passiv infrastruktur i styrelsens vejledning til Bredbåndspuljen 2024.
Net, som etableres med tilskud fra Bredbåndspuljen 2023, skal kunne levere hastigheder på mindst 1 Gbit/s download under spidsbelastningsvilkår.
Det vil sige, at hastigheden skal kunne leveres på den time af dagen, hvor netbelastningen er på sit højeste. Ved spidsbelastningsvilkår forstås, når mindst 10 pct. af brugerne sender samtidig ved den maksimale hastighed (nominelle), både downstream og upstream.
For tilskud givet fra tidligere puljer gælder følgende krav til, hvad nettet skal kunne levere:
Bredbåndspuljerne 2016-2021: Nettet skal kunne levere stabile, oplevede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Bredbåndspuljen 2022: Nettet skal kunne levere stabile, oplevede hastigheder på mindst 300 Mbit/s download og 100 Mbit/s upload.
Bredbåndspuljerne 2023-2024: Nettet skal kunne levere en stabil, oplevet hastighed på mindst 1 Gbit/s i download.
Det vil sige, at forbrugeren i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00 reelt skal kunne forvente at opnå hastigheden.
Ved net med delt kapacitet (fx coax (kabel-tv) og fast trådløst bredbånd) skal forbrugeren normalt inden for en normal brugsperiode kunne forvente en gennemsnitshastighed svarende til hastighedskravet, idet der tages hensyn til den samlede kapacitet i nettet, og hvor mange samtidige brugere der er.
Bredbåndsudbyderen skal udarbejde et budget for projektet. Budgettet vil normalt indgå som en del af partnerskabsaftalen. Budgettet skal som minimum indeholde oplysninger om:
De tilskudsberettigede omkostninger består af de faktiske nødvendige omkostninger for at etablere projektets net fx udgifter til materialer, lønninger og eksterne leverandører. Indirekte omkostninger (overhead) kan regnes med som tilskudsberettigede omkostninger.
Fra 2021-puljen kan overhead højst udgøre 18 pct. af lønomkostningerne. For puljerne 2016-2020 kan overhead højest udgøre 20 pct. af lønomkostningerne.
Omkostningerne opgøres uden moms. De indirekte omkostninger forventes ikke dokumenterede, men det skal fremgå klart af regnskabet, at der fra 2021-puljen højst er tale om 18 pct. af lønomkostningerne. For 2016-2020 puljerne kan de højst udgøre 20 pct. af lønomkostningerne.
Der gives ikke tilskud til fx finansiering, omkostninger til drift af nettet og betaling mellem samarbejdsparter i projektet.
Hvis udbyder har købt tjenesteydelser eller varer fra en interesseforbunden virksomhed er det alene den interesseforbundne virksomheds faktisk afholdte og betalte kostpriser, som er tilskudsberettigede. Se nærmere i bekendtgørelsen fra 2024, hvad der forstås ved en interesseforbunden virksomhed.
Bemærk, at egenbetalingen skal angives som den samlede egenbetaling. Det samlede beløb skal svare til minimum 2.000 kr. i gennemsnit pr. adresse. For puljerne 2018-2021 skulle den gennemsnitlige egenbetaling være minimum 4.000 kr. pr. adresse.
Tilskuddet fra en kommune er ikke omfattet af moms. Kommunens tilskud skal derfor angives som et faktisk beløb.
Klimadatastyrelsen har udarbejdet en skabelon for budget, som I enten kan benytte eller måske få inspiration fra til at opstille jeres eget budget.
Et projekt må godt modtage sponsorater. Et eller flere sponsorater kan både medregnes i eller helt dække egenbetalingen, eller det kan bruges til at nedbringe omkostningerne pr. adresse i budgettet.
I skal dog være opmærksomme på, at bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen ikke kan medregnes som en del af egenbetalingen, jf. § 13, stk. 2 i bredbåndspuljebekendtgørelsen. Det samme gælder, hvis sponsoratet kommer fra en virksomhed, som er interesseforbunden med den bredbåndsudbyder, som projektet indgår partnerskabsaftale med.
Bredbåndsudbyderen (netejer) skal udfylde en erklæring om, at virksomheden ikke er kriseramt og erklæring om eventuelt tilbagebetaling af anden støtte.
KDS kan ikke give tilskud til en netejer, der er kriseramt, eller som på ansøgningstidspunktet ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med satsstøttereglerne.
En udbyder, som deltager i et partnerskab med henblik på at søge tilskud fra Bredbåndspuljen 2024, skal derfor indsende erklæringer herom til KDS inden ansøgningsfristen.
De indsendte erklæringer vil være dækkende for alle de ansøgninger til Bredbåndspuljen 2024, hvor udbyder deltager som partner i et projekt, idet udbyderen ved indsendelsen af erklæringerne samtidig har forpligtet sig til af egen drift at orientere KDS, såfremt der på et senere tidspunkt foreligger ændrede omstændigheder.
Erklæring af ikke-kriseramt virksomhed
Erklæring fra virksomheden (typisk udbyderen) om eventuelt betaling af anden støtte
Anmodning om at få udbetalt tilskud sendes til Klimadatastyrelsen på Tilskudsportalen.
Som udgangspunkt udbetales tilskuddet, når projektet er færdigt, og udbetaling sker til netejeren typisk bredbåndsselskabet. Fra 2021-puljen skal den afsluttende rapportering og anmodning om udbetaling sendes til styrelsen senest tre måneder efter projektets afslutning. Fra 2016-2020-puljerne skal materialet sendes senest to måneder efter projektets afslutning.
Ved et færdigt projekt forstås, at der til den enkelte adresse er lagt kabel til bygningen og etableret et tilslutningsstik i huset. Adressen skal kunne tilsluttes nettet uden yderligere anlægsarbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelserne er etableret til skellet.
Tilskud udbetales først, når udgifterne er afholdt og dokumenteret, og projektregnskab og rapport er modtaget. Vær opmærksom på, at tilskuddet udgør en andel af de afholdte omkostninger.
Det vil ofte være en fordel, at bredbåndsudbyderen selv har direkte adgang til sagen på tilskudsportalen. Det er administratoren for sammenslutningen, som skal give bredbåndsudbyderen adgang. Proceduren herfor er beskrevet i styrelsens ’Guide til portalen’ (kommer senere).
Når I skal ansøge om at få tilskuddet udbetalt, skal I benytte de bilag, som blev sendt sammen med tilsagnet om tilskud (Ansøgning om udbetaling og Ansøgererklæring/Ledelseserklæring). Bilagene indeholder de erklæringer, som skal sendes med anmodningen om udbetaling.
Ud over bilagene skal der indsendes et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de faktisk afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger (fx gravearbejde, etablering af selve nettet, husinstallation og etablering fra offentlig vej, materialer i forbindelse hermed) i forhold til de samlede budgetterede omkostninger. Projektregnskabet skal være skrevet under af den partner, der etablerer nettet.
Der kan kun udbetales tilskud til tilskudsberettigede omkostninger, som er dokumenterede afholdt og betalt. Se tilskudsberettigede omkostninger under ”Budget, sponsorat og erklæringer”.
Lønudgifterne for interne timer beregnes som den faktiske timeløn på den enkelte medarbejder ganget med det antal timer, der er anvendt på projektet.
Der må således ikke anvendes en normtimepris ved opgørelsen af lønomkostninger.
Timelønnede medarbejdere: Omkostningerne beregnes på baggrund af den enkelte medarbejders antal timer på det pågældende projekt jf. timeregistrering og medarbejderens faktiske lønomkostninger jf. relevante lønsedler for perioden.
Månedslønnede medarbejder: Omkostningerne beregnes på baggrund af den enkelte medarbejders antal timer på det pågældende projekt jf. timeregistrering og medarbejderens beregnede lønomkostninger jf. nedenstående vejledning.
Metoden sikrer, at der ud over omkostninger til de faktiske timer brugt på projektet også tages højde for selskabets omkostninger til medarbejderen under ferie og sogne/helligdage.
Timelønnen for månedslønnede beregnes som den faktiske bruttoårsløn divideret med 1649 for projekter fra 2024-puljen. For 2021-2023-puljerne divideres med 1642. For 2016-2020-puljerne divideres med 1613.
Den faktiske bruttoårsløn omfatter: Ferieberettiget løn, evt. fritvalgskonto (hvis denne ikke er en del af den ferieberettige løn), arbejdsgiverbetalte udgifter til pension og ATP.
Ferieberettiget løn omfatter: Grundløn (inkl. eget pensionsbidrag og eget ATP bidrag) og overenskomstmæssige tillæg. Bemærk at løn udbetalt under ferie IKKE skal medregnes i den ferieberettiget løn. De 6 ugers løn, som indgår i en månedslønnet automatisk får udbetalt, skal derfor fraregnes). Indgår eget pensionsbidrag ikke i grundlønnen, men alligevel er ferieberettiget, omfatter den ferieberettigede løn grundløn, overenskomstmæssige tillæg og eget pensionsbidrag.
Den ferieberettigede løn, arbejdsgiverbetalt pension og ATP fremgår ofte af lønsedlen eller årsopgørelsen, ellers vil selskabet lønkontor have adgang til tallene.
Skabelon til opgørelse af lønomkostning - Pulje 2018-2020
Skabelon til opgørelse af lønomkostning - Pulje 2021-2023
Fra 2021-puljen skal små private virksomheder vedlægge revisorerklæring, hvis tilskudsbeløbet er over 500.000 kr., og for store- og mellemstore private virksomheder skal revisorerklæring vedlægges, hvis tilskudsbeløbet er over 1 mio. kr. Det samme gælder for rateudbetalinger.
Ved små private virksomhed forstås virksomheder, der beskæftiger færre end 50 årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige samlede balance er 10 mio. EUR eller derunder, herunder enkeltmandsvirksomheder.
Ved store- og mellemstore private virksomheder forstås virksomheder, der beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.
Hvis det tilskud, der ansøges om at få udbetalt, er 500.000 kr. eller derover (se beløbsgrænsen for 2021 projekter og efterfølgende puljeprojekter ovenfor), skal regnskabet bekræftes af en godkendt revisor.
Når der ikke er krav om indsendelse af revisorerklæring sammen med regnskabet er der i stedet større krav til den indsendte dokumentation.
Til projektregnskabet fremsendes en bilagsoversigt over regnskabsbilagene. Kopi af alle regnskabsbilag vedlægges. Regningsbilagene skal være på de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Der skal være dokumentation for, at regningsbilagene er betalt. Det kan enten være en påtegning fra modtageren med dato og underskrift, hvoraf det fremgår, at beløbet er modtaget, eller kan være indsendelse af et kontoudtog fra banken, der dokumenterer betalingen.
Leverandørregninger: Hvis indkøb er sket hos en interesseforbunden virksomhed skal der forevises dokumentation for kostprisen hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket.
Lønomkostninger opgjort som ovenfor anført, dokumenteres med en timeregistreret på den enkelte medarbejder, samt for timelønnede lønsedler for perioden, for månedslønnede en repræsentativ lønseddel evt. årsopgørelse. Vi anbefaler, at I kontakter Klimadatastyrelsen for at aftale nærmere om indsendelsen af lønsedler og overholdelse af GDPR.
Kørselsomkostninger skal dokumenteres ved indsendelse af dokumenteret kørselsregnskab, brændstofafregning mv.
Der vedlægges desuden dokumentation for, at al egenbetaling og evt. tilskud fra en kommune er modtaget.
En bredbåndsudbyder kan altid vælge at indsende revisorerklæring uanset tilskuddet størrelse, da skal nedenstående krav til dokumentation følges.
Revision skal ske med udgangspunkt i den pågældende puljes bekendtgørelse, vejledning med tilhørende revisionsinstruks og tilsagnsbrev.
Til projektregnskabet fremsendes en bilagsoversigt over regnskabsbilagene.
Bemærk, at selvom der ikke skal fremsendes dokumentation for omkostninger, skal det fremgå tydeligt af det indsendte, at leverandørregninger er betalt, at lønomkostninger er opgjort jf. ovennævnte, samt at kommunetilskud og egenbetaling fra alle adresser er modtaget.
Revisionsinstruks for projekter 2021
Revisionsinstruks for projekter i 2022
For at få udbetalt tilskud, skal projektet sende en anmodning til Klimadatastyrelsen på tilskudsportalen. Bemærk at I som selskab kan få adgang til projektet på tilskudsportalen.
Det vil typisk være teleselskabet, som anmoder om at få udbetalt tilskuddet. Sammen med tilsagnet om tilskud vedlægges de erklæringer (Ansøgning om udbetaling og Ansøger-/Ledelseserklæring) som skal sendes med anmodningen om udbetaling. Der skal også vedlægges et regnskab for projektet, der er skrevet under af den partner, der etablerer nettet.
Fra 2021-puljen og frem gælder, at små private virksomheder skal vedlægge revisorerklæring, hvis tilskudsbeløbet er over 500.000 kr., og for store- og mellemstore private virksomheder skal revisorerklæring vedlægges, hvis tilskudsbeløbet er over 1 mio. kr. Fristen for indsendelse af anmodning om udbetaling er 3 måneder efter projektets slutdato.
Ved små private virksomhed forstås virksomheder, der beskæftiger færre end 50 årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige samlede balance er 10 mio. EUR eller derunder, herunder enkeltmandsvirksomheder.
For 2020-puljen og tidligere puljer gælder, at hvis tilskudsbeløbet er under 500.000 kr. skal regnskabsbilagene vedlægges.
Hvis tilskudsbeløbet er mere end 500.000 kr., skal regnskabet bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor. Fristen for anmodning om udbetaling er 2 måneder efter projektets slutdato.
Udgangspunktet er, at tilskud udbetales, når projektet er gennemført, dvs. som en samlet afregning og afrapportering senest 3 måneder efter projektets slutdato. For puljerne 2016-2020 er fristen 2 måneder.
Det er muligt at få ratevise udbetalinger af tilskud ved gennemførte arbejder i projektet, hvor tilsagnsbeløbet overstiger 1 mio. kr. Der kan maksimalt foretages tre ratevise udbetalinger.
Fra 2021-puljen og frem kan der maksimalt udbetales i alt 80 pct. af tilsagnsbeløbet til store og mellemstore virksomheder og 90 pct. til små virksomheder fordelt på højst tre rater før den endelige slutafregning.
For 2020-puljen og tidligere puljer, er det også muligt at få op til 60 pct. af tilskuddet udbetalt i rater. Der kan højst foretages tre ratevise udbetalinger.
Rateudbetalingen sker i forhold til den tilskudsprocent, som projektet har. Dvs. at styrelsen betaler den samme andel af omkostningerne ved ratebetaling, som når projektet er færdigt, fx 75 pct.
Anmodning om rateudbetaling sendes til styrelsen på tilskudsportalen. Der skal bruges samme erklæringer, som ved en afsluttende afregning. De er vedlagt tilsagnet om tilskud. Der skal også indsendes et delregnskab, som er underskrevet af den partner, der etablerer nettet og eventuelt også revisorerklæring.
Tilskudsprocenten beskriver forholdet mellem det samlede budget, der blev indtastet på tilskudsportalen, og det tilskud, som projektet har fået tilsagn om at få.
Tilskudsprocenten skal bruges, hvis et projekt ønsker rateudbetaling, eller hvis projektet ikke bliver så dyrt, som forventet.
Når man ser på de omkostninger, der skal dækkes, så bruger man tilskudsprocenten til at sikre, at alle betaler deres del af omkostningerne. Det vil sige, at staten betaler sin del, at de lokale betaler deres del via egenbetalingen, og at en evt. kommune betaler deres del via medfinansieringen.
Det samlede budget var 1.000.000 kr. Der blev søgt 750.000 kr. i tilskud, og tilskudsprocenten var dermed 75 pct. (750.000/1.000.000*100)
Når projektet ønsker tilskud udbetalt, så kan KDS udbetale tilskud svarende til maksimalt 75 pct. af omkostningerne. Resten dækkes af udbyderen, kommunen eller de lokale, som det var beskrevet i projektets budget.
Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge styrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.
Det vil fx være muligt at justere hvilke adresser, der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre tilskudsberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område.
Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.
Ønsket om ændringen skal sendes til KDS hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis KDS ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller delvist bort.
Efter EU-reglerne om statsstøtte er det en forudsætning, at der ikke ydes tilskud til områder, hvor der allerede er dækning, eller hvor der foreligger konkrete planer for udrulning. Det er derfor et EU-krav, at styrelsen kortlægger den eksisterende bredbåndsdækning samt eventuelle konkrete udrulningsplaner med henblik på at fastlægge, hvilke adresser, der er tilskudsberettigede.
Styrelsen indhenter derfor hvert år oplysninger fra alle kendte udbydere om deres dækning og udrulningsplaner. Oplysningerne bliver anvendt til at opdatere styrelsens kort over adresser, som er tilskudsberettigede til Bredbåndspuljen (Bredbåndskortet). Oplysninger om dækning bliver derudover anvendt til at opdatere Tjekditnet.dk.
Hvis vi ved siden af denne proces bliver opmærksomme på, at en udbyder fx gennem medierne har udmeldt en strategi for udrulning, anvender styrelsen følgende retningslinjer:
Det kommer således an på en konkret vurdering af udbyderens udmelding, om den vil give anledning til, at udbyderen bliver kontaktet med henblik på at få opdateret bredbåndskortet.
Styrelsen fjerner kun konkrete adresser som tilskudsberettigede, hvis det er godtgjort, at adresserne har eller vil få dækning på markedsvilkår. Når en adresses status ændres til ikke-tilskudsberettiget, betyder det, at adressen ikke kan indgå i et projekt, som ønsker at søge om tilskud. Viser det sig senere, at adressen faktisk burde have været tilskudsberettiget, er det måske for sent at søge om tilskud, og adressen kan have forpasset chancen for at få bedre bredbånd.
Styrelsen's krav til dokumentation af udrulningsplaner er fastsat i overensstemmelse med EU-Kommissionens retningslinjer ( Kommissionens retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet - 2013/C 25/01). Dokumentationen kan fx omfatte en troværdig forretningsplan, en tidsplan for etableringen og/eller en finansieringsplan (for eksempel en aftale om banklån eller anden relevant dokumentation). Det kommer an på en konkret vurdering, hvornår en udrulningsplan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
Område: Kontor for tele
E-mail: bredbaandspuljen@digst.dk
