Overblikket afspejler status quo pr. september 2020, og lovgivningen kan være blevet ændret i mellemtiden. DIGST kan derfor ikke garantere, at alle dele af vejledningen er aktuelle, og opfordrer til at tjekke, om det heri beskrevne fortsat er gældende ved at orientere sig på retsinformation og hos de relevante ressortmyndigheder.
Fra den 12. november 2025 finder nye regler i forordningen om gigabitinfrastruktur anvendelse. Reglerne kan have betydning for anvendelsen af materialet på denne side og på eventuel angivet lovgivning og procedurer.
Mange forskellige love, bekendtgørelser og andre regler gælder, når der skal etableres en mobilmast eller nedgraves digital infrastruktur i form af fx telefonkabler, coaxkabler, fiber og lignende.
For at sikre det samlede overblik har Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) med bidrag fra de relevante ressortmyndigheder udarbejdet dette overblik over lovgivning, der er relevant for udrulning af digital infrastruktur. Dokumentet omhandler primært regler for de fornødne tilladelser og ikke efterfølgende vilkår som fx arealleje.
Overblikkets primære formål er derfor at være et opslagsværk og en ”tjekliste”, der kan bruges til at overveje, om man har taget højde for alle relevante regler i en sag om etablering af digital infrastruktur, som man arbejder på. Ved tvivl om den enkelte regel, herunder fortolkning, skal henvendelse rettes til den kompetente ressortmyndighed. DIGST kan som udgangspunkt kun vejlede nærmere om regler på DIGST’s ressortområde.
Dokumentet er opbygget således: