Forordningen om gigabitinfrastruktur

Forordningen indeholder bl.a. regler om deling af master og føringsrør mellem teleoperatører, krav til myndighedernes sagsbehandling af teleoperatørernes ansøgninger om tilladelser til at foretage bygge- og gravearbejder, krav om bygningsintern fysisk infrastruktur i nybyggeri m.v.

GIA afløser det tidligere infrastrukturdirektiv fra 2014, og regler i direktivet videreføres i vidt omfang i forordningen, men der er også nye regler, og dem kan I læse mere om nedenfor. Forordningen erstatter delvist masteloven og graveloven, hvori dele af intrastrukturdirektivet blev gennemført.

Reglerne i GIA er trådt i kraft etapevis, men siden 12. maj 2026 gælder GIA i sin helhed.

GIA påvirker, hvordan masteloven og graveloven samt telelovens § 60 a skal fortolkes. Dansk lovgivning skal tilpasses til forordningen med en ny lov, der samler disse tre regelsæt. Forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven) blev fremsat i Folketinget i december 2025, men er bortfaldet pga. folketingsvalget i marts måned 2026. Digitaliseringsstyrelsen forventer, at lovforslaget vil blive genfremsat efter ny regeringsdannelse.

Indtil supplerende dansk lovgivning er udstedt og trådt i kraft, gælder både forordningen og eksisterende dansk lovgivning, men den danske lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med forordningen. Nedenfor beskrives, hvad der gælder på en række områder. Ved yderligere spørgsmål kan Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Tele kontaktes.

Nye regler om pris og vilkår for adgang til de fleste eksisterende master, bygninger m.v.

Reglerne om adgang til eksisterende master og anden fysisk infrastruktur følger i vidt omfang af artikel 3 i GIA. Det gælder bl.a. reglerne om vilkår og priser i artikel 3, stk. 4, som erstatter telelovens § 60 a for alle andre offentligt ejede arealer end jordarealer (fx plads på bygninger, tage og skorstene). Artikel 3 i GIA gælder for al fysisk infrastruktur ejet af netoperatører og offentlige organer. Mastelejebekendtgørelsen, der indeholder en prissætningsmetode for leje af offentlige jordarealer, vil dog fortsat gælde, som den er, fordi jordarealer ikke er omfattet af artikel 3 i GIA. 

Fortsat adgang til alle master for alle frekvensbrugere

Mastelovens § 2 gælder fortsat der, hvor artikel 3 i GIA ikke sikrer adgang. Det betyder bl.a., at andre frekvensbrugere end operatører (fx radio- og tv-virksomheder eller radioamatører) fortsat kan få adgang til eksisterende master. I forhold til disse andre frekvensbrugere gælder reglerne om vilkår og priser i artikel 3, stk. 4, i GIA ikke.

Fortsat adgang til opsætning af antennesystemer på private bygninger m.v.

Mastelovens § 10 gælder fortsat for de høje konstruktioner, der ikke er omfattet af artikel 3 i GIA. Derfor er der fx fortsat adgang til at opsætte antennesystemer på etagebyggeri ejet af andre end netoperatører og offentlige organer. Her gælder reglerne om vilkår og priser i artikel 3, stk. 4, i GIA ikke.

Krav om bygningsintern fysisk infrastruktur i nybyggeri m.v.

Artikel 10, stk. 1-3, i GIA omhandler bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberledningsnet i nyopførte bygninger og bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder. Der er dog endnu ikke fastsat regler om den tekniske specifikation for den bygningsinterne fysiske infrastruktur og fiberledningsnet, der forudsættes i artikel 10, stk. 4, i GIA. Det indebærer efter Digitaliseringsstyrelsens vurdering, at der som hidtil efter graveloven er metodefrihed i forhold til, hvordan kravene overholdes, og at der allerede er en praksis for at etablere egnet bygningsintern fysisk infrastruktur m.v. i nybyggeri i byggebranchen.

Adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og adgangspunkter

Undtagelsen i gravelovens § 9 j, stk. 6, gælder fortsat for gravelovens § 9 j, stk. 2, men gælder ikke for gravelovens § 9 j, stk. 1, fordi den for § 9 j, stk. 1, er uforenelig med artikel 11, stk. 3, i GIA. Undtagelsen i gravelovens § 9 k, stk. 5, gælder ikke længere, da den er uforenelig med artikel 11, stk. 3, i GIA.

Det betyder, at der kan opnås adgang til en bygnings adgangspunkt og den bygningsinterne fysiske infrastruktur i en bygning, uanset om der er et eksisterende net i bygningen, som der er sikret engrosadgang til via afgørelser efter teleloven m.v. Samtidigt er ejere af privat ejendom ikke forpligtet til at give adgang til at etablere et net gennem privat ejendom frem til en bygning, hvis der er sikret engrosadgang til et net, der fører frem til bygningen, via teleloven m.v.

Læs mere her om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og adgangspunkter

Sagsbehandlingsfrister

GIA ændrer ikke på, hvilke tilladelser der er nødvendige for at udføre et arbejde, eller hvilke regler der skal følges under arbejdets udførelse. Man skal derfor søge om de samme tilladelser som hidtil og overholde andre relevante regler, fx vejloven og LER-loven, når man skal grave, og bygningsreglementet, når man skal bygge.

GIA fastsætter regler for, hvordan myndigheder skal behandle ansøgninger om tilladelse til at udføre anlægsarbejder, når ansøgningen vedrører etablering af telekommunikationsnet. GIA fastsætter krav til en mere effektiv sagsbehandling og indeholder nye særlige regler for proceduren for sagsbehandling af ansøgninger om anlægstilladelser (grave-, bygge- og landzonetilladelser, dispensationer m.v.) i de tilfælde, hvor ansøgningerne handler om etablering af teleinfrastruktur (telemaster, bredbåndskabler m.v.).

Som følge af artikel 7, stk. 5, i GIA skal ansøgninger om tilladelser til etablering af teleinfrastruktur som udgangspunkt afgøres inden for fire måneder. Ved fristoverskridelse anses tilladelsen for at være givet stiltiende som følge af artikel 8, stk. 1, i GIA. Fristen og reglerne om stiltiende tilladelse omfatter alene ansøgninger om etablering af teleinfrastruktur og ikke øvrige typer anlæg eller arbejder. Reglen om stiltiende tilladelse gælder, indtil den eventuelt måtte blive sat ude af kraft. Det tidligere fremsatte lovforslag omfattede en klagemekanisme, der skulle erstatte reglen om stiltiende tilladelse, i overensstemmelse med en aftale af 26. juni 2025 blandt et flertal af Folketingets daværende partier. Reglen om stiltiende tilladelse forventes sat ude af kraft med den supplerende lovgivning, der forventes genfremsat efter regeringsdannelse.

GIA fastsætter også krav om, at tilladelsesudstedende myndigheder stiller digitale løsninger til rådighed til brug for elektronisk indgivelse af ansøgninger om tilladelser. Disse digitale løsninger er kun et krav i GIA for ansøgninger om etablering af teleinfrastruktur, men den samme digitale løsning må gerne kunne bruges til alle andre ansøgninger.

Indførelsen af forordningen har derfor betydning for håndteringen af ansøgninger om anlægstilladelse i kommuner og statslige myndigheder. Det betyder ændringer i sagsbehandling og af it-systemer og hjemmesider.

Annoncering af planlagte arbejder

Efter artikel 6, stk. 1, i GIA skal netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur annoncere planlagte anlægsarbejder. Da de nødvendige IT-systemer og hjemmesider ikke er etableret eller tilpasset endnu, bl.a. fordi de supplerende regler ikke på plads, kan dette indtil videre ikke lade sig gøre.

Indtil IT-systemer og supplerende lovgivning er på plads, skal de kompetente myndigheder behandle ansøgninger uagtet, at de planlagte arbejder ikke har været offentliggjort.

Det skyldes, at selvom IT-systemer er etableret og lever op til kravene i GIA, så skal de udpeges som det retmæssige system i dansk lovgivning for at man juridisk set kan være sikker på, hvilket system et arbejde skal offentliggøres i. Dette forventes at ske i den supplerende danske lovgivning, der forventes behandlet efter en ny regeringsdannelse.

Graveaktører skal fortsat følge lovgivningen på andre områder, herunder krav om forespørgsel på ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret samt reglerne i vejlovgivningen om koordinering af gravearbejder m.v. Når IT-systemerne er etableret og den supplerende lovgivning er gennemført, kan kompetente myndigheder afvise ansøgninger om arbejder, der ikke har været annonceret, hvis arbejderne er omfattet af artikel 6 i GIA. Kommunerne er ikke forpligtet til dette, men kan for eksempel afvise en ansøgning, hvis det vurderes, at et koordineringspotentiale er gået tabt som følge af den manglende annoncering.

Som følge af § 9 m i graveloven kan Digitaliseringsstyrelsen allerede i dag behandle en række tvister om adgangsrettigheder, der følger af GIA. Digitaliseringsstyrelsen kan bl.a. behandle tvister om

• adgang til fysisk infrastruktur efter artikel 3 i GIA, bortset fra adgang til master til radiokommunikationsformål og andre høje konstruktioner, da disse i stedet er omfattet af mastelovens §§ 3 og 11, hvorefter det fortsat er landzone- eller bygningsmyndighederne (kommunerne), der vil kunne give påbud om at give adgang,
• adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur og adgangspunkter efter artikel 11, stk. 3, i GIA,
• adgang til at etablere et net frem til en bygnings adgangspunkt efter gravelovens § 9 j, stk. 2, der supplerer artikel 11, stk. 1, i GIA og
• anmodninger om undersøgelser på stedet efter artikel 4, stk. 5, i GIA.

Artikel 4, stk. 3, i GIA indeholder en række oplysningsforpligtelser vedrørende fysisk infrastruktur. Eksisterende indberettere til Mastedatabasen og ledningsejere, der allerede stiller oplysninger til rådighed via Ledningsejerregistret, skal fortsætte med dette som hidtil.

For bl.a. at sikre, at kravene om at stille oplysninger om infrastruktur til rådighed ikke medfører uforholdsmæssige byrder, kan der laves en cost‑benefit‑analyse i overensstemmelse med de anviste retningslinjer i artikel 4, stk. 7, litra b, i GIA. På baggrund af denne analyse kan udvalgte infrastrukturtyper undtages fra oplysningspligten, hvis byrder m.v. overstiger gevinsterne ved oplysningspligten. At fastsætte undtagelserne juridisk set vil forudsætte en hjemmel i dansk ret. Dette afventer, at den supplerende lovgivning er udstedt og trådt i kraft.

Selv IT-systemer, der indholdsmæssigt opfylder krav i GIA, kan juridisk set ikke betragtes som systemer (”centrale informationssteder”) omtalt i bestemmelser så som artikel 4 og 6 i GIA, før IT-systemerne udpeges som det pågældende system omtalt i GIA via dansk lovgivning. Dette afventer, at den supplerende lovgivning er udstedt og trådt i kraft.

Ofte kan det være komplekst at tolke dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningen, da situationen ofte er den, at bestemmelser i dansk lovgivning gælder delvist eller med visse modifikationer. Dog kan der peges på en række bestemmelser, der i deres helhed slet ikke berøres af forordningen.

I masteloven berøres bl.a. §§ 8, 14 a, 15 og 16 ikke af GIA og gælder derfor uændret. Denne opremsning er dog ikke udtømmende, idet en række andre bestemmelser ligeledes fortsat gælder helt eller delvist.

Gravelovens §§ 1-9 berøres ikke af GIA og gælder derfor uændret.

For øvrige bestemmelser, som heller ikke er berørt i de øvrige afsnit, kan der rettes henvendelse til Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Tele på mailen tele@digst.dk.

Gældende bekendtgørelser udstedt i medfør af masteloven og graveloven forbliver i kraft indtil de ophæves eller genudstedes, men de skal også fortolkes i overensstemmelse med GIA. Bekendtgørelserne om bl.a. Mastedatabasen, masteleje, nedlægningsdybder og erstatningsansvar for telekabler, samhusning m.v. berøres ikke direkte af GIA, men forventes at blive genudstedt i forlængelse af en supplerende dansk lov til GIA.