Gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer

Den stigende udbredelse af AI-systemer, der kan generere tekst, billeder, lyd og video, skaber nye muligheder for blandt andet sparring, idégenerering og kreative anvendelser. Samtidig kan AI-genereret indhold gøre det vanskeligere at skelne mellem indhold skabt af mennesker og indhold genereret ved brug af AI. Det kan øge risikoen for misinformation, manipulation og svig samt for efterligning og vildledning af forbrugere.

Artikel 50 i AI-forordningen indeholder derfor en række gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer. Formålet er blandt andet at gøre det tydeligere for brugere og andre berørte personer, når de interagerer med AI eller møder AI-genereret eller AI-manipuleret indhold.

Efter bestemmelsen fastsættes en række gennemsigtighedsforpligtelser, som omfatter følgende:

Grafik med overblik over gennemsigtighedsforpligtelserne i AI-forordningens artikel 50. Udbydere skal oplyse om interaktive AI-systemer og maskinlæsbar mærkning af output. Idriftsættere skal oplyse om AI-systemer til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, deepfakes og visse AI-genererede tekster, der offentliggøres.

Forpligtelserne i artikel 50 gælder i udgangspunktet fra den 2. august 2026.

Det bemærkes dog, at forpligtelsen i artikel 50, stk. 2 om mærkning af AI-genereret materiale i et maskinlæsbart format gælder først fra 2. december 2026 for AI-systemer, der er på markedet før 2. august 2026. Dette skyldes ændringerne til AI-forordningen som følge af den digitale AI Omnibus. Det kan du læse mere om her: AI Omnibus.

Forpligtelser for udbydere

Forpligtelser for idriftsættere

Eksempler på, hvad der bør gives oplysning om

Her kan du læse mere