Brug metoden til at engagere målgruppen for produkter og services i at udvikle idéer til løsninger, der møder deres behov.
En idéworkshop kan se ud på mange måder. Denne beskrivelse udfolder en proces for en brainstorm og prioritering af idéer sammen med målgruppen for et produkt, fx en selvbetjeningsløsning. Værdien af metoden er størst, når den er baseret på en klart defineret udfordring, som alle deltagere kan forholde sig til og tage afsæt i under processen.
Skalér og gentag gerne vekselvirkningen mellem brainstorming og prioriteringsøvelser afhængig af tidsrammen, der er til rådighed. Fra enkelte, korte sessioner til længere involveringsprocesser, hvor fx forskellige målgrupper tilbyder forskellige vinkler på samme udfordring.
Hvilke indsigter, behov eller udfordringer vil I gerne udvikle løsningsidéer til? Og hvilke brugergrupper kan give forskellige perspektiver på idéer til løsninger?
Invitér fire til seks brugere med forskellige perspektiver for at sikre god synergi. De behøver ikke være uenige om løsningen, men kan i stedet sørge for, at I kommer hele vejen rundt og indtænker alle perspektiver.
Kreativitet kræver struktur. Opstil formål, tid og aktivitet for hver del af workshoppen. Afsæt fx 3 timer i alt, og del fx tiden op i halve timer og fold hver af dem ud. Se skabelon til metoden for inspiration.
Hvad enten workshoppen er fysisk eller digital, er I værter for en gruppe, der skal føle sig trygge til at dele deres perspektiver og idéer. Sørg derfor for at skabe gode rammer for workshops og deltagerne.
Hvilken udfordring skal I fokusere på? Hvem er målgruppen? Hvad er målsætningen for workshoppen? Er det fx primært at få mange idéer eller også at prioritere idéer?
Start med at præsentere én del af jeres problemstilling eller én målgruppes behov, så øvelsen ikke bliver for kompleks.
Det er vigtigt, at brugerne får tid til at formulere individuelle idéer. Bed fx brugerne om at skrive ideer på post-its i 5 minutter, præsenter dem i plenum og gruppér dem efter tema.
Deltagerne har brugt tid på at være med, så det er god stil at fortælle dem, hvad der sker herfra. Det er også rart for jer selv.
En idéworkshop er et middel til at udvikle ideer ud fra forståelsen af, at mange idéer øger sandsynligheden for, at der er rigtig gode elementer af idéer imellem. Processen er ikke et mål i sig selv, og en efterfølgende prioritering og konkretisering er afgørende for at sikre et værdifuldt udbytte af involveringen.
Nu er det tid til at konkretisere og raffinere idéerne. Før I kan beslutte, hvilke idéer der har potentiale som afsæt for udvikling af digitale løsninger, er der behov for, at en eller flere workshop-ejere fortsætter med at prioritere idéerne, fx ved at bruge et 'prioriteringsmatrix', udvikle en prototype til test eller præsentere idéerne til kollegaer eller brugere gennem en guerrillatest.
Her kan du downloade en redigerbar og printvenlig skabelon til metoden:
Formulér gode “hvordan kan vi…”-spørgsmål, der stiller skarpt på udfordringen, I vil brainstorme på. Skriv spørgsmålene op, og præsentér dem forud for brainstorming. Se de 'Seks tips til at støtte kreatitvt i idéudviklingen' for inspiration.
Brainstorm i korte sessioner, der veksler mellem fælles og individuel udvikling á 5-10 minutter. Skriv idéer, del idéer, gruppér idéer efter tema - og gentag med temaerne som afsæt.
Som facilitatorer af en idéworkshop har I ansvaret for energien i rummet. Sørg for gode snacks, og giv plads til pauser ca. hver time.
Betragt hver idé som en brik i et puslespil. Uanset hvor ubetydelig den ser ud ved første øjekast, kan det netop være dén brik, som får det hele til at gå op senere.
Sigt efter kvantitet i første omgang; kvantitet er en betingelse for kvalitet, og på dette tidspunkt er der ingen dårlige idéer.
Gør fuld brug af alle hjerner og perspektiver i rummet ved at sikre, at alle i gruppen er inkluderet. Skab plads til, at alle bidrager med deres idéer.
Udskyd den indre kritiker og modstå trangen til at evaluere de idéer, der kommer. I denne fase er alt godt, der er ingen grænser, og evalueringen kommer senere.
Der er ikke én idé, der bestemmer over alle. Prøv at undgå at klamre jer til den.
Det er lettere at tæmme en vild hest end at genoplive en død. Byd derfor de vilde idéer velkommen.
… den værste løsning se ud?
… den ti-stjernede løsning se ud?
… den mest fleksible løsning se ud?
… den mest bæredygtige løsning se ud?
… løsningen se ud, hvis aftageren havde fuld kontrol?
… afslut spørgsmålet, så det udfordrer jeres fantasi. Jo vanvittigere, jo bedre
… weekender varede tre dage i stedet for to?
… vi ikke havde et budget?
… løsningen skal være digital?
… vi ikke må kommunikere med ord?
… afslut spørgsmålet så den giver jer en udfordring?
… simplificere tanken?
… vise den til en nabo?
… finde et andet formål?
… give det et anderledes udseende?
Her kan du downloade alle 14 metoder i metodebanken som printbar PDF:
Har du forslag til en ny metode, ideer eller feedback til indholdet?
Område: Skriv til os på:
E-mail: brugeroplevelser@digst.dk