Som medarbejder med borgerkontakt kan du få spørgsmål til Mit Overblik og indsigtsfuldmagten – også kritiske. Her kan du få input til, hvordan du kan svare.
Hvad gør man, hvis man ikke har MitID eller ikke er digital?
Alle borgere har Mit Overblik på borger.dk. Det har de, uanset om de har MitID eller ej, og uanset om de er fritaget for Digital Post eller ej. Det betyder også, at alle borgere kan give én, de kender og stoler på, fuldmagt til deres Mit Overblik. Der er en proces for netop dette i regi af Digital Fuldmagt.
På informationssiderne om Digital Fuldmagt på borger.dk kan du læse, hvordan man gør, når fuldmagtsgiver ikke har MitID.
Hvem har adgang til mine oplysninger i Mit Overblik?
Mit Overblik er din helt personlige side på borger.dk. Her kan du se et samlet overblik over dine væsentlige personlige oplysninger på tværs af offentlige systemer. Oplysningerne kan kun ses af dig. På Mit Overblik hentes dine oplysninger først, når du klikker på et indholdsområde.
Hvorfor kan man ikke mere præcis udvælge, hvilke oplysninger man afgiver fuldmagt til at se?
Mit Overblik er et overblik – ikke et sagsbehandlingssystem. Har du brug for at give andre adgang til fx en specifik sag eller ydelse, så skal du give fuldmagt til den specifikke selvbetjening. Ikke til Mit Overblik. For at gøre det, skal du henvende dig til den myndighed, der administrerer din sag eller ydelse. Det fremgår af Mit Overblik.
Herunder kan du læse mere detaljerede spørgsmål og svar om:
Digital Fuldmagt (link til borger.dk)
Mit Overblik (link til borger.dk)
Beskyttelse af dine personoplysninger i Mit Overblik (link til borger.dk)
Område: Kontor for borger.dk
E-mail: admin@digst.dk